Frikonkurrencen Og Socialismen

io/ Eksaminerne blive et Privilegium for de rige. Dette betyder for det første, at Adgangen er stænget for de ubemidledes Børn, selv om de i nok saa rigt Maal be- sidder alle mulige Kvalifikationer, medens Overklassens Børn bliver selvskrevne, selv om de nok saa meget mangler Kaldets og Evnernes Adkomstberettigelse. Og lykkes det ogsaa en og anden ubemidlet Stu- dent under særlige Forhold at slippe forbi det grønne Bord, er de som Kandidater lige uheldigt stillede. Hver Gang, der er et Embede ledigt, søges det af lige op til et halvt Hundrede. Kun en kan faa det, — hvad skal de øvrige? Ingen er saa umulige ved det legemlige Arbejde som de eksaminerede Personer. Dyrke fri Videnskab? Ja, men det er cle regerende Klasser, som raader baade for Anerkendelse og Sti- pendier. Blot for at leve maa der stræbes efter at skrive til de herskendes Behag. Ved at sætte Viden- skabens Stæmpel paa gamle mosgroede Meninger aabnes der i alt Fald en Chance for at tjene Brødet, og er man lidt heldig, til noget mere. Ved at stiile sig paa de undertryktes Side, ved at knytte sig til Ideer, der gør Oprør i Videnskabens Verden, har man selv med en iste Karakter kun Udsigt til — Sulten! Enhver hytte sig, og Fanden tage den bageste, - det er jo nu en Gang Frikonkurrencens Moral! Gamle Fordomme helliges i Videnskabens Navn! Sandheden bliver husvild selv i Videnskabens Verden! Det er den Tilstand, som det literære Proletariats Tidsalder aabner os Udsigt til! .Størst Fortræd gør dog de Theologer, der optager deres Gerning uden andet Kald end det, der ligger i, at de lige saa godt kan tjene deres Brød ved at prædke som ved noget andet. Paa den ene Side kræver cle Anerkendelse som Guds udvalgte Tjenere. Paa den anden Side er det