Frikonkurrencen Og Socialismen

io8 vitterligt for alle, at de kun væver Kirkens Vadmel for at erhverve sig Tiende og Offer. Selv mange af de bedste Præster ligger under for den Tingenes Tilstand, at de danner den eneste Stand i Landet, der med deres faste, gennemgaaende ret rige- lige Indtægter lever som paa fredlyste Oaser, der ikke naas af Samtidens fortvivlede Kamp for Brødet. Medens »Smaabørn fryser ihjel paa Tagkamrene, mens Mødrene søger efter Arbejde«,*) ser vi alvorlige Præster fordybe sig i og udfægte vældige Kampe om saadanne Livsspørgsmaal som Opfattelsen af og Grænserne for den »kenotiske Kristologi«, som ingen dødelig forstaar, og hvis Tilværelse læge Kristne i Almindelighed heldig- vis ikke har den mindste Anelse om! Men naar Lægfolk stiller sig ligegyldige over for den Art theologiske Tankeleg, naar de tager sig den Frimodighed at stæmple de theologiske Betragtninger som Stene for Brød, er der kun alt for manre Præster, der heri ser et Udtryk for Had til Kirken, for Oprør imod Gud! I Stedet for at drage Menneskene til Kirken jager de dem længst muligt bort fra denne! Medens de mange vender Kirken Ryggen, ind- plantes og opretholdes i de faa, som kommer der, en religiøs Erkendelse, der kan ligge Menneskealdere bag den, hvortil den oplyste Menneskehed i øvrigt er naaet frem, hvad der atter bevirker, at der hos Kirke- gængerne udvikles en Tænkemaade og et Bevidstheds- liv, der gør dem fremmede for og ofte fjendtlige imod de Kulturtanker, der i lige Grad skal frem til Guds Ære og Menneskenes Gavn! Hvor dette sker, er det Præsterne selv, der i Stedet for at fremme hæmmer Guds Sag paa Jorden. - Med Fremhævelsen af dette skal vi standse Rækken af Beviser for Forbindelsen mellem de sociale *) Nationaltidende 20—2—95.