Frikonkurrencen Og Socialismen

 109 Vilkaar og den sædelige og aandelige Tilstand i Folket. Vi har set de moralske og aandelige Skibbrud inden for de enkelte Folkelag. Vi har set, hvorledes det blandt Arbejderne er Fattigdommen, blandt Middel- klassen Konkurrencen, blandt Overklassen Lediggangen og blandt Embedsmændene Sikkerheden midt i den almindelige Utryghed, der foranlediger det moralske og aandelige Forfald. Med Blikket fæstet paa de fremdragne Kends- gerninger maa vi sande, hvad Th. Carleyle erklærede allerede i 1843: »Hele dette Mammons-Evangelium om Tilbud og Efterspørgsel, Konkurrence, lad-det-passe- sig selv, og Fanden tage den bageste, begynder at blive et af de nedrigste Evangelier, som nogen Sinde er prædket paa Jorden; eller rent ud det allernedrigste«.*) Ja, allerede den Gang begyndte Frikonkurrencen at blive det allernedrigste »Evangelium«, som nogen Sinde havde været prædket paa Jorden. Men hvad der den Gang begyndte, er senere bleven fortsat saa- ledes, at Enden i enhver Henseende svarer til Be- gyndelsen. Det er derfor paa Tide, at dette bliver saaledes erkendt, at den sociale Udvikling kan blive ledet ind i et nyt og bedre Spor. VII. Den sociale Fallit. Vi har paavist, at det herskende økonomiske Sy- stem i Virkeligheden fuldt ud har bekræftet sin egen Fallit baade iblandt Arbejderne, Middelstanden, Over- klassen og Embedsstanden. Dette svarer ganske til ') Svundne Tider og ny S. 219.