Frikonkurrencen Og Socialismen

1. Arbejderne og Statsøkonomerne. Da Maskinerne kom frem, fandt Fabrikanterne i England, at hvert Minut var saa kostbart, at det gjaldt ■om at gøre Arbejdsdagen saa lang som mulig. Der blev derfor gennemgaaende i de engelske Fabriker ar- bejdet 15—16 Timer om Dagen, og ikke sjældent gik Arbejdstiden i dette stolte for sin Frihed berømte Land op til 19 å 20 Timer i Døgnet. Med Henblik paa den moralske Nedværdigelse, som denne Arbejdernes Trældom gav sig Udslag i, er- klærede selv Førsteministeren Robert Peel, at »Intelli- gensens store Værk, Maskinernes Fuldkommenhed, blev til den bitreste Forbandelse for Nationen i Stedet for til Velsignelse«*). Med disse Forhold for Øje kunde der være Grund til at vente, at Kirkens Ordførere som de naturlige Vaabendragere for de sædelige Livsværdier vilde have løftet et Hærskrig' imod Uretfærdigheden, og at Na- tionaløkonomerne vilde have traadt i Skranken for andre og bedre Forhold. Men det skete ikke. Det var Arbejderne selv, der maatte vække de sovende Samvittigheder og tilkæmpe sig Retten. Omkring ved 1830 — faa Aar efter, at Arbejder- organisationerne havde tilkæmpet sig Retten til at eksistere — begynder Virksomheden for at indskrænke *) Lujo Brentano: Arbejdsydelsens Forhold til Arbejdsløn og Ar- bejdstid S. 18. I*