Frikonkurrencen Og Socialismen

 149 pital, og gennemsnitlig for alle de 20 Aar har de kunnet have 9 å 10 pCt. Renter. Ikke desto mindre maa det menige Mandskab fremdeles gaa for en Løn, der rent økonomisk set noget nær umuliggør et anstændigt Familjeliv. Livet paa Søen er strængt. De Mænd, der skal pløje Havene, maa gøre store Ofre og lide store Savn. Med Rette kan det derfor kræves, at Sømændene til Gengæld for deres udsatte men samfundsnødvendige Arbejde faar et saadant Vederlag, at de i alt Fald i økonomisk Henseende kan have en betrygget og sorg- fri Tilværelse. Men det kan de Mænd ikke have, der foruden deres egen Kost om Bord kun tjener 50 Kr. om Maa- neden. Og det skal endnu gennemgaaende være Højdepunktet for det menige Mandskabs Lønninger i det P'orenede Dampskibsselskabs Tjeneste. Hvorfor skal nu private Pengemænd paa den Maade beriges ved at udbytte de arbejdende Sømænd? Socialismen vil hindre Udbytningen ved at drage Virksomheden ind under Staten. Hertil kræves ingen store Omvæltninger. Blot ved, at man udnævner Chefen for det Forenede Dampskibsselskab til Minister for Sø- farten er Overgangen til Staten i det væsentligste foretagen. Kr først dette store Selskab, der forud i vid Udstrækning behersker den danske Søfart, national- iseret, vil meget snart den øvrige Skibsfart gaa ind under den samme fælles Ledelse. — Vi gaar til de store Aktieselskaber, de forenede Bryggerier og de danske Sukkerfabriker. Hjemmebrygningen er snart en Saga blot. Bryg- ningen i Enkeltmands Bryggeri er ogsaa snart et over- vundet Stadium. Af individuelle Bryggere er snart kun Carlsbergerne tilbage. Dermed er Udviklingen i Færd med at modnes for Driften under Statens Ledelse. Heller ikke her be- høves nogen Omvæltning'. Staten eller Kommunen