Frikonkurrencen Og Socialismen

5 i omtrent 20 Aar. Først i 1847 — afgørende først 1850 — blev den offentlige Mening saa vidt vunden for Sagen, at det blev muligt trods Fabrikanternes og Na- tionaløkonomernes ildevarslende Spaadomme og ihær- digste Modstand at gennemføre den 10 Timers Arbejdsdag, der dog som en af Loven foreskreven Foranstaltning kun kom til at gælde for Kvinder og unge Mennesker. Virkningerne af Loven blev imidlertid meget snart, at den i Praksis ogsaa kom til at gælde for Mændenes vedkommende*). Men den blomstrende engelske Industri gik ikke til Grunde. Tværtimod blomstrede den mere frodigt end nogen Sinde før. »Da Arbejdstiden blev afkortet, viste det sig snart, at de enkelte Arbejderes Arbejdsevne steg med Af- kortningen af Arbejdstiden, og at særlig de unge Ar- bejdere præsterede ikke blot mere, men ogsaa bedre Arbejde i den afkortede Arbejdsdag end tidligere, da de udmattedes ved uafbrudt Arbejde uden Afbrydelse til den fornødne Hvile og Rekreation«.**) I 1835 var der i England af Bomuldsspinderier og Væverier 1,262 med 109,626 Maskinstole og 220,134 Arbejdere. I 1890 var der af samme Slags Spinderier og Væverier 2538 med 615,714 Maskinstole og 528,795 Arbejdere***). I Stedet for at gaa til Grunde viste det sig i Løbet af 40 Aar, at Fabrikerne, Maskinstolene, Tenene og Arbejderne blev dels omtrent, dels mere end fordoblede. Paa samme Tid viste det sig, at hver enkelt Arbejder ikke blot frembragte lige saa meget i den forkortede Arbejdstid som før i den længere, men endogsaa mere. Arbejderne fik Ret ’ paa alle Punkter, det var Fabri- *) Jævnf, Birger Hansted: Englands Fabrik- og Værkstedlovgiv- ning S. 87. **) Samme anf. Skr. S. 138. **') Brentano anf. Skr. S. 21.