Frikonkurrencen Og Socialismen

169 lige Samfunds Grundlægger. Den Mand, der havde omstyrtet Hegnet eller udfyldt Grøften og havde til- raabt sine samtidige: Vogt eder for at tro denne Be- drager, I er fortabte, dersom I glemmer, at Høsten til- hører os alle, og at Jorden tilhører ingen, — for hvilke Forbrydelser, Krige, Mord, for hvilken Elendighed og for hvor mange Rædselsgerninger havde denne' Mand ikke sparet Menneskeheden«.*) I 1843 udtalte den berømte engelske Tænker, Th. Carleyle: »Det har sin Rigtighed, at Jord er den rette Grundvold for et Aristokrati; hvem der besidder Jorden, er i mere afgørende Retning end nogen anden Styrer af og Konge over det Folk, som bebor Jorden. »Folk taler om at »sælge« Jorden. Men hvem kan, eller hvem kunde, sælge os den? Egentlig talt til- hører Jorden disse to: Den almægtige Gud og alle hans Menneskebørn, der nogen Sinde har arbejdet godt paa den eller nogen Sinde skal arbejde godt paa clen. Intet Slægtled af Mennesker kan eller kunde med selv den største Anstrængelse eller Højtidelighed sælge Jord efter nogen anden Grundsætning: den er, siger vi, ikke noget Slægtleds Ejendom, men alle de foregaaende Slægtleds, som har arbejdet paa den, og alle de fremtidiges, som skal arbejde paa den«.**) I 1839 udtalte Grundtvig sig om Forholdet mellem Arbejde og Udbytte, Ejendomsret og Jord. Hans Ud- talelser lød, som følger: »Man tager sædvanlig Ordet Næringsfrihed i en snævrere Betydning end jeg, som dertil ikke blot regner Frihed til at ernære sig paa hvilken skikkelig Maade, man vil og kan, men ogsaa Frihed for alle de Hindringer og Byrder paa sin Næringsvej, og for alle de Skaar i sit Udbytte, som ikke andres lige Frihed Ernst Brandes: Samfundsspørgsmaal S. 9. **) Svundne Tider og ny, S. 208—9.