Frikonkurrencen Og Socialismen

174 aristokrati, han fortvivler om Fædrelandets politiske Fremtid«.*) VI. Agrarerne og Jorden. Vi har skildret Hovedpunkterne i Jordbesiddelsens Historie. Vi har vist, at Fællesbesiddelsen over alt har været den oprindelige, som den fremdeles er den naturlige Orden. Vi har godtgjort, at de sociale Mis- forhold bunder i den private Jordbesiddelse. Vi har fremført en Række Vidnesbyrd om, at Tanken om Fællesbesiddelse af Jorden er hævdet af en Række af Civilisationens Stormænd. Det fremgaar heraf, at hvad der i denne Retning er Social-Demokratiets Fortjeneste, egentlig kun er det, at det er dette Parti, der har Æren for det praktiske Arbejde for at føre Kravet om Jorden for Folket ud i Livet. Vi skal nu kaste et Blik paa, hvorledes den store Agrarbevægelse stiller sig til denne mægtige Tanke. Først et Par Bemærkninger om Agrarbevægelsen i Almindelighed. I mange Aar var det den stadige Indvending imod Socialismen, at den vilde have alt draget over paa Statens Haand. Vort Sprog rummer næppe Udtryk, der ikke, er bleven anvendte til at skildre Daarskaben og Taabeligheden ved dette Social- ismens Formaal. Og nu kommer selve Agrarbevægelsen og indleder sit Program med Krav om: i) Statens Støtte til i saa fuld Udstrækning som mulig at fremme Landbrugets Produktion. (Fuldstændig socialistisk)! *) Bericht über der Verhandlungen des Fünften Evangelish-socialen Kongresses, S. 58—9°—93-