Frikonkurrencen Og Socialismen

189 I Følge Agrarernes egne Udtalelser sidder de fleste Landmænd saaledes i det, at de har ondt ved at leve af deres Arbejde ved Siden af at svare deres Renter. For saa vidt, som dette er Tilfældet, falder hele Erstatningsspørgsmaalet bort. Ti enhver Land- mand, der sidder saaledes i det, maa jo være glad ved, at Staten overtager hans Gæld og sikrer ham selv en rigelig aarlig Løn for hans fremtidige Arbejde. Med alt dette er vi endda endnu kun paa Tær- skelen af det sædelige Hovedkrav, som skal gennem- føres ved denne Reform. Det egentlige Brændpunkt samler sig om at standse Udbytningen og sikre Mennesket Arbejdets Frugt. Med andre Ord: at værne om og sætte Grænser for den virkelige Ejendomsret. Men — hvad er da Ejendomsret? Herpaa vil vi lade Adam Smith svare. Hans Svar lyder: »Ligesom den Ejendomsret, hvert Menneske har til sit eget Arbejde, er den oprindelige Grund til al anden Ejendomsret, saaledes er den ogsaa den helligste og mest ukrænkeliges, — hvorfor »den, der ikke kan erhverve sig Ejendom, ikke har anden Fordel at stræbe efter end at æde saa meget og at arbejde saa lidt som muligt«.*) I Overensstemmelse hermed forklarer de national- økonomiske Lærebøger, at »der ikke vil kunne tænkes nogen grundigere Maade at ihjelslaa al Vindskibelig- hed paa end den Bestemmelse, at Udbyttet, helt og holdent eller i det mindste blot for en Del, skulde overlades til andre«.**) Dette er sande og træffende Ord, som Socialismen fuldstændig underskriver. Atter her viser det sig, at Socialismen i Virkeligheden er en konservativ Magt. *) Adam Smith anf. Skrift 1—532. **) Marius Gad: Almindelig Velstands Natur og Aarsager. S. 13.