Frikonkurrencen Og Socialismen

190 Hvad den kræver, er ikke andet end det, at det skal udføres i Praksis, hvad selve den klassiske National- økonomis Repræsentanter har opstillet i Theorien. Lad os nu paa denne Vægtskaal veje, hvad der foregaar paa vore Herregaarde. Paa den ene Side har vi Arbejderne med For- pagteren eller Forvalteren i Spidsen. Det er disse, der udfører Arbejdet og frembringer alle de Værdier, der flyder ind til Ejeren. Til Løn herfor faar de en Bolig, der — For- pagterens eller Forvalterens undtagne — er langt rin- gere end Herregaardens Staldbygninger, og et Under- hold, der som paavist end ikke strækker til til den fornødne legemlige Ernæring. Paa den anden Side har vi Herremanden, der til Sikkerhed for, at han intet bestiller, meget hyppigt lever i Hovedstaden eller i Udlandet. Til Løn for dette Ikkearbejde faar han Rigdom i et saadant Omfang, at end ikke Salomon i al sin Her- lighed var klædt som en af disse. Hvor kommer denne Rigdom fra? Fra de Menne- sker, der arbejder som Producenter paa Herregaardens Marker! Mon saa Udbyttet ikke helt eller delvis tilfalder andre end dem, der arbejder? Mon her ikke foregaar en Krænkelse af den helligste, den mest ukrænkelige Ejendomsret." Ud fra den klassiske Nationaløkonomis Forklaring1 kan disse Spørgsmaal kun besvares med et ube- tinget Ja! Men hvor kan Samfundet tillade, at denne Rets- krænkelse, denne Tilegnelse af andres Ejendom daglig og ustandselig foregaar fra Aar til Aar? Vi ser her fuldstændig bort fra, hvorledes Herre- mændene oprindelig er kommen i Besiddelse af deres Herregaarde. Vi holder os til denne ene Kends- gerning, at de hver eneste Dag, hver 1 ime, hvert