Frikonkurrencen Og Socialismen

9 Art efter sin egen Lyst eller de Udsigter, som man synes, at Faget frembyder, maatte den social-demo- kratiske Stat sætte sine Borgere til det Arbejde, som med Nødvendighed maatte udføres, for at de for- haandenværende menneskelige Behov skulde tilfreds- stilles, og forbyde, at der blev arbejdet paa Omraader, hvor Staten fandt, at Produktion var overflødig«. »Men selvstændige Folk synes nu en Gang bedst om at arbejde paa den Maade. til den 1 id og paa det Sted, som de selv bestemmer; selvstændige Folk ønsker at kunne forlade et Sted og tage fat paa et andet, arbejde mindre paa en lid og mere paa en anden o. s. v.« »Ogsaa denne Indskrænkning i Friheden, denne Krænkelse af Selvstændighedsfølelsen vil gøre det social-demokratiske Program uigennemførligt«. »Men i lige saa høj Grad vilde dets Gennem- førelse hindres ved den Strid, hvori den af Social- Demokratiet tilstræbte kunstige Lighed mellem Menne- skene kommer med Menneskenes Karakter og 1 il bøjeligheder. Dette at være alle andres Lige, blot at være et Nummer iblandt andre Nummere er Menneskenes inderste Tilbøjelighed imod; tværtimod vil enhver være noget for sig selv, udmærke sig fremfor andre, det være i en snæver Kreds eller i det store Samfund. Men under den social-demokratiske Samfundsordning kan der ikke gøres Brud paa Lighedsprincipet, uden at den hele Ordning sættes i Fare«. Hertil kommer desuden, at man »ikke i den social-demokratiske Stat kan tænke sig 1 ilværelsen af noget personligt 1 jenestetyende, hvad der for stoic Kredse af Samfundet er ensbetydende med i væsentlig Grad at forandre Formerne for vor lids Husliv. Re- sultatet bliver da det uundgaaelige, at 1 il fredsstil leisen af de daglige Behov i stor Udstrækning maatte hen- lægges til store Anstalter. Men med denne Familie- livets Opløsning tabes ikke blot en væsentlig moralsk