Frikonkurrencen Og Socialismen
Forfatter: Fernando Linderberg
År: 1895
Forlag: J.D. Qvist & Komp.
Sted: København
Sider: 264
UDK: 337
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
217
sig og gøre ny Erobringer, hvoraf atter følger, at Stri-
digheder borte i fremmede Verdensdele kan føre til
omfattende Forviklinger i den gamle Verden. Man
maa derfor have staaende Hære baade til de ny Udvi-
delser og til Forsvaret af de gamle Landsdele.
Hyppig ser vi ogsaa de regerende bruge »en rask
lille Krig« til at aflede Opmærksomheden fra de indre
Anliggender.
Endelig bruges Hærene jo som det sidste og bedste
Rygstød til Bekæmpelse af alle Forsøg paa den grun-
digere Omdannelse af Samfundet, som vil svække de
o
regerende Klassers Magt.
Hertil kommer hele den Mængde Mennesker,
som umiddelbart er interesserede i Opretholdelsen af det
militære System.
Hvor skulde alle de mange under- og overordnede
Befalingsmænd under de forhaandenværende I" orhold
finde saa økonomisk betryggede og borgerlig ansete
Stillinger, som de finder i Hæren og Flaaden?
Hvor skulde alle de mangfoldige Leverandører,
som nu lever af Militarismen, finde Underhold, hvis
der blev foretaget en Afvæbning?
Frikonkurrencens Stat vilde kun byde dem Armod.
Den staaende Hær er et nødvendigt Supplement
til Frikonkurrencens Samfund. Saalænge Isrikonkur-
rencen lever, vil det være umuligt at afskaffe Mili-
tarismen.
Anderledes i den socialistiske Stat. Jord- og Penge-
adelen har haft sin Tid. Det næste Led i Udviklingens
Kæde er det at grundlægge en ny Adel paa — Ar-
bejdet. I det socialistiske Samfund vil det være den
største Hæder at være den dygtigste, den bedste Arbejder.
I dette Samfund vil der tillige være Plads for og
rigeligt Udkomme til alle. Ingen behøver at frygte
for Næringstab, fordi Hærvæsenet afskaffes. Disse for-
andrede Forhold vil bevirke, at en Mængde af dem,
der nu holder paa Militarismen, fordi de er økonomisk