Frikonkurrencen Og Socialismen

2l6 IX. Der stilles ofte Forlangende om, at Socialisterne skal give Anvisning paa, hvorledes Fremtidens Sam- fund i det enkelte skal ordnes. Men dette Forlangende er ganske uberettiget. Hvert Slægtled maa selvfølgelig have Ret til at ordne Samfundet, som det vil. Det er derfor ikke Sociali- sternes Sag at levere Forskrifter for Efterkommerne. Vi har kun at vise, hvilke Muligheder der fore- ligger Menneskene paa Grundlag af det socialiserede Samfund. Den første og maaske videst rækkende Mulighed — næst selve Hovedformaalet — ligger i Afskaffelsen af den staaende Hær. Som tidligere skildret, er det en Fejltagelse at mene, at det er Hærene, der forarmer Folkene, idet det omvendt, økonomisk set, virker heldigt, at den militære Vampyr udsuger en Del af det overflødige kapitali- stiske Blod. Det er Armoden, der skaber Militarismen. Det er de sociale Forhold, der stamper de staaende Hære op af Jorden. For det første er det jo ligefrem slaaet fast af den herskende Nationaløkonomi, at Krigen er en heldig Stedfortræder for de tidligere Tiders Landesoter, idet den dræber en hel Del overflødige Mennesker.*) Med dyb Sorg maa det mindes, at denne Betragt- ning oprindelig stammer fra en Mand, der har virket som Præst i den officielle Kirke! Gud naade Socialismen, om den havde hidrørt fra en Socialist! For det andet føler de herskende Klasser sig trængte inden for de gamle Grænser, hvorfor de søger at udvide !) Jævnf. Malthus i Brandes Samfundsspørgsmaal S. 28.