Frikonkurrencen Og Socialismen

222 Hjem, hvor Moderen selv vil kunne passe sine Børn, vil betyde i Retning af Vækst i individuel og offentlig Moral, er det umuligt at beregne. Men det vil i alle Tilfælde betyde Fremskridt, der hører til de største, som Folkeslag nogen Sinde har foretaget. Samtidig med den staaende Hær vil Toldgrænserne forsvinde og med dem hele Hærskaren af Toldembeds- og Bestillingsmænd, der nu fuldstændig uproduktivt op- sluger uhyre Kapitaler. Ogsaa dette vil betegne et stort moralsk Frem- skridt. Sædeligt set er Toldgrænserne jo kun en Lev- ning fra den hedenske Tid, da ethvert Folk paa den anden Side af ens egen Grænse blev betragtet som Barbarer. Økonomisk set kan der næppe tænkes noget mere latterligt, end at sultende og mangelfuldt ernærede og frysende Mennesker, som de findes i Tusindvis paa begge Sider af Grænserne, gensidigt hindrer hverandre i at faa — billige Varer! Det komplet taabelige i denne Fremgangsmaade ses klarest, naar vi tænker Toldbeskyttelsens Tanket- helt igennem. Er det virkelig, hvad Beskyttelsesmæn- dene paastaar, en Ulykke at faa billige Varer, maa det være en endnu større Ulykke at faa Varerne ganske gratis! Hvis Tyskland skænkede os sine overflødige Klæder, Avstralien gav os sit overflødige Smør, og Amerika sendte os sit overflødige Korn uden nogen som helst Betaling, vilde det altsaa være den største Ulykke, der kunde ramme os ! Sultende og frysende maatte vi klage og hyle over alle de Varer, som vi modtog for — ingen Ting! Daarskaben i dette ligger klart for Dagen. Men medens Frikonkurrencens Samfund bestandig gaar læn- gere og længere i Retning af at bygge Toldmure mod