Frikonkurrencen Og Socialismen

13 »Naar jeg siger dette, vil kanske en og anden mene, at jeg drager et fremmed Element ind i Be- handlingen af et Samfundsspørgsmaal. Men efter min Opfattelse har vi ikke her at gøre med et ublandet saadant. Det Onde, der søges lægt, kan overhovedet ikke læges eller væsentlig mildnes alene ved nogen ydre Reform af Samfundsordenen. Der kræves tillige en indre Reform, hver enkelts Reform af sig selv, af sit Sindelag og sin Handlemaade mod sine Medmenne- sker«. Saavidt Professor Morgenstjerne. Naar vi saa ud- førlig har gengivet hans Betragtning, er det fordi, at den er saa typisk for de almindelige Indvendinger, der daglig gøres imod Socialismen. ’ Vi har her Skuespillet fra England gentaget paa ny. Arbejderne kræver en bestemt praktisk Ordning for at opnaa Arbejde, Brød og aandelig Udvikling. Professoren svarer med at henvise til Broderkærlighed, kristelig Aand og hver enkelt Menneskes Reform af sig selv. Vi benægter hverken Nødvendigheden af den kristelige Aand, Broderkærligheden eller Reformationen af de enkelte Mennesker. Men det skal siges, saa det kan høres, at det ikke er for at henvise til disse reli- giøse og etiske Magter, at vi anvender Sta.tsøkonomci. Det er Præsternes ög Pædagogernes Sag at virke for den religiøse og etiske Opdragelse. Har Statsøkono- merne ikke andet at sige os end at henvise os til Re- ligion og Etik, saa beviser de dermed kun, at de er udulige og ubrugelige til deres Hverv, at de paa Statsøkonomiens Vegne erklærer sig fallit over for det sociale Spørgsmaal. En aaben Tilstaaelse om Fallitten vilde da ogsaa gøre et langt bedre Indtryk end det Forsøg paa at . give den sagkyndige Avtoritets overlegne Rolle saa- ledes, som Professor Morgenstjerne gør, paa samme Tid, som han i sin hele Fremstilling viser, at hans Op- fattelse ligger saa milevidt fra alle Forudsætninger