Frikonkurrencen Og Socialismen
Forfatter: Fernando Linderberg
År: 1895
Forlag: J.D. Qvist & Komp.
Sted: København
Sider: 264
UDK: 337
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
12
dommen blot vilde skifte Form«. Overgangen er der-
for »utænkelig uden en Revolution, et Brud med det
bestaaende«.
Da den social-demokratiske Stat er uforenelig' med
alt Slags Hærvæsen og store Militærudgifter, vil der
ikke kunne eksistere et social-demokratisk Samfund
midt inde imellem andre Stater paa den nuværende
Samfundsordnings Grund. Derfor kan man ikke tænke
sig, at det social-demokratiske Program kan indføres,
uden at det sker med et Slag over større Dele af den
civiliserede Verden, hvad der heller ikke forøger Ud-
sigterne til dets Gennemførelse«.
Man kan derfor med Tryghed paastaa, at »Social-
Demokratiet i Virkeligheden ved en nærmere Betragt-
ning opløser sig i et Gøglebillede, som det er forgæves
at jage efter, og som det er beklageligt, at en stor Del
af Samfundets Kraft spildes paa at jage efter«.
Efter saaledes at have gjort det af med Social-
ismen slutter Professoren med følgende for ham karak-
teristiske Betragtning:
»Den Broderkærlighed, som skal til for at løfte
Menneskene og lindre deres Onder, maa have sin Rod
i en Kærlighed, der er større og fuldkomnere end den,
der findes i noget Menneskebryst. Skal der over-
hovedet findes noget virkningsfuldt Lægemiddel mod
Fattigdommen, maa det søges i en saadan Broder-
kærlighed , der fonnaaede at gennemtrænge de for-
retningsmæssige Forhold mellem Mand og Mand,
mellem Køber og Sælger, Arbejdsgiver og Arbejder
med den kristelige Morals Aand, og som bragte os
noget nærmere Opfyldelsen af Budet: »har du to
Kjortler, saa giv den ene til din Broder, som ingen
har«. Kristendommen har hidtil haft og vil al Tid
bevare det skønne Privilegium at være Kilden og Mo-
deren til omtrent alle menneskekærlige Indretninger til
Lindring af menneskelig Nød og Elendighed«.