Frikonkurrencen Og Socialismen

11 Social-Demokraterne fæster næsten udelukkende deres Blik paa en enkelt Del af de fattige, nemlig dem, der stiller deres Arbejdskraft til andres Raadighed, Lønarbejderne, det industrielle Proletariat og oveiser, at der findes lige saa megen Fattigdom blandt Fiskere, smaa Jordbrugere, Haandværkere, smaa Handlende og andre Folk, der ikke staar i andres Tjeneste, som blandt Fabrikarbejderne. Kærnen i den social-demokratiske Agitation er Paastandene om, at Fabrikherrerne udbytter deres Ar- bejdere, og Løfterne om, at dette skal blive hindret i den social-demokratiske Stat. »Lige saa vist som der er et uhyre Misforhold mellem de temmelig begrænsede Interesser — Løn- arbejdernes — og den fuldstændige økonomiske og sociale, ja endog religiøse og moralske Omvæltning af Samfundsordenen, som for deres Skyld kræves ivæik- sat, lige saa vist tør det betvivles, at et Program, det indeholder et saadant Misforhold mellem Maal og Midler, vil kunne vinde tilstrækkelig Tilslutning og Magt i Samfundet til at kunne gennemføres. Navnlig tør det antages, at selvejende Bønders Omvendelse til Social-Demokratiet — om den nogen Sinde kommer - i ethvert Fald vil tilhøre en temmelig fjærn Fremtid«. Med Hensyn til Overgangen til den social-demo- kratiske Ordning møder de mest uoverstigelige Vanske- ligheder. »Overgangen kan næppe foregaa gennem en simpel Konfiskation af Enkeltmands lovlige Ejendom. Det vilde føles som en saa blodig Uret, at det ikke vilde kunne ske uden de voldsomste Samfundskampe. Men skulde paa den anden Side Staten betale for alle Produktionsmidler, er man i Forlegenhed med, hvor- ledes disse enorme Pengemidler skulde tilvejebringes, og hvorledes den ny Ordning skulde kunne forenes med Tilværelsen af den Rigmandsklasse, som paa denne Maade vilde vedblive at bestaa, idet Rig-