Frikonkurrencen Og Socialismen

238 Malthus forklarede, at det var Overbefolkning, der var Aarsagen til Fattigdommen. Alle Forsøg paa at hidføre væsentlig bedre 1 ilstande var derfor haabløse. I et lykkeligt Samfund vilde Folkemængden fordobles »hvert fem og tyvende Aar«. »Men en lignende Forøgelse af Næringsmidlerne er en Umulighed«.*) Nød og Laster var derfor en Nødvendighed til at ødelægge de overflødige Mennesker. Det var en haat d og hjærteløs Forklaring, som heldigvis har alle Kends- gerninger imod sig. Men i Følge Malthus’ Begrundelse var det dog endnu kun Naturlovene, der frembragte dette Resultat. Opfattelsen af disse Love kunde være fejl, — der var dog saaledes levnet i alt Fald en Strime af Haab. Men selv denne Strime forsvandt, da Theologien mødte med sin Forklaring, der gjorde den hele Tilstand til et umiddelbart Produkt af den al- mægtige Guds Vilje! Denne Theologiens Optræden maatte nødvendig føre til en Krise i det religiøse Liv. Enten havde Theologien Ret, — og da var Gud saa langt fra at være, hvad der i øvrigt blev vidnet, en kærlig Gud, at han meget mere maatte betragtes som en hjærteløs Despot. Eller ogsaa havde Theologien Uret, og saa maatte den erklæres Krig paa Kniven! Det er det sidste, der er sket, men mange af dem, der har optaget denne Kamp, har desværre ikke evnet at skille Troen fra Theologien, men kastet Barnet ud med Vaskevandet. Idet de kun i Theologien ser Ud- trykket for Kristendommen, kan de kun betragte det hele organiserede Kirkevæsen som en Politiinstitution med et sort Gendarmeri til Beskyttelse af de herskende Klassers Interesser! Flere Grunde medvirker hertil. For det første er Menneskenes Tankeevne lige saa vel en Guds Gave Ernst Brandes: Samfundsspørgsmaal S. I—2.