Frikonkurrencen Og Socialismen
Forfatter: Fernando Linderberg
År: 1895
Forlag: J.D. Qvist & Komp.
Sted: København
Sider: 264
UDK: 337
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
239
som deres Trosevne. Hvert Menneske har derfor ikke
blot Ret men Pligt til at være tro imod den Er-
kendelse, deres Tanke fører dem frem til. Tænkende
Mennesker, der følger med deres Tid, kan derfor ikke
høre paa Prædkenbetragtninger, der bæres af en Er-
kendelse, som ligger 50—100 Aar bag efter, hvad
Menneskeaanden i øvrigt er naaet frem til*). Naar saa-
ledes en velbekendt, endogsaa grundtvigsk, Præst i Ham-
borgs Koleraaar paa Aarsdagen for Grundtvigs Fødsel
prædker om, at vi endelig ikke maa tro, at det er
nogen af vore egne Foranstaltninger, der har afværget
Koleraen, ti naar vi er bleven fritagne for denne Plage,
saa skyldes det alene den Ting, at Vorherre har vaaget
over Danmark, saa er det en Betragtning, der er vel-
egnet til at drive tænkende Mennesker bort fra Kirken.
Ved Betragtninger af denne Art lamslaar man paa den
ene Side fuldstændig den menneskelige Handlekraft og
vælter Skylden for alle de navnløse Rædsler, som
Koleraen medførte, over paa Gud. Man tror at ophøje
Gud, men gør lige det omvendte, idet man skyder
Skylden paa ham for de Ting, som Menneskene selv
har baade Skylden for og Skammen af**). Men hertil
kommer, at »med Videnskabens Udvikling maa i Følge
Vekselvirkningens Lov Menneskets Gudstanke skifte
Form, men den vil beholde sit væsentligste Indhold.
Videnskaben vil ikke berøve den værdibestemmende
Følelse sit dyrebareste Eje; men et maa fastholdes:
*) »Det er ikke heldigt, naar man ved Indtrædelsen i en Kirke faar
det Indtryk, at man er kommen et Aarhundrede eller to tilbage
i Tiden. Den Følelse har skabt Masser af Fritænkere«.
Chr. Bruun: »For Kirke og Kultur«, 4de Hæfte S, 198,
1895.
’*) I hvilken Grad, Menneskene er i Stand til at bekæmpe saadanne
Sygdomme som Kolera, fremgaar bl. a. at Pest og Spedalskhed,
der nu er fuldstændig forsvundne fra det civiliserede Evropa, i
Middelalderen var saa udbredt, at Evropa paa den Tid havde
19,000 Pesllasaretter, Frankrig alene 2,000.
Buckle: Civilisationens Historie S. 142.