Frikonkurrencen Og Socialismen

240 falder de naturlige Aarsagsforhold i Mellembestem- melsernes Rige, falder ikke blot Sociologien men al Videnskab«.*) Men mod Videnskaben er det haabløst for Theo- logien at føre Krig. Hver eneste Gang den har forsøgt derpaa, har den tabt Slaget. Og det samme Resultat er heldigvis paa Forhaand sikret ogsaa i den kommende Tid. Det er just det store ved Gud, at han er Ordenens Gud. Paa visse Omraader har dette længe været erkendt. Sommer kommer regelmæssig efter Vinter, Dag efter Nat, Solskin efter Regn. Denne Erfaring er saa gammel, at ingen længer falder paa den Tanke, at der ved Bøn vil kunne ventes Forandringer i Retning af 2 Dage uden mellemliggende Nat eller 2 Somre uden mellemliggende Vinter. Paa andre Omraader er Ordenens Love først senere bleven erkendte. Det er først den nyere Tids Astronomer, der har kunnet fastslaa, at Himmelkloderne følger i den Grad lovbestemte Baner, at de Aar forud til bestemt Klokkeslet kan forudsige Formørkelser baade paa Sol og Maane og i vid Udstrækning endogsaa baade Regn og Solskin. Det sidste Fremskridt paa Erkendelsens Omraade ligger i Opdagelsen af, at ogsaa Livet blandt Menne- skene forsaavidt følger bestemte Love, som det overalt kan forudsiges, at bestemte Aarsager fører til bestemte Resultater. Hvor der saas Klinte, høstes Klinte. Hvor der saas urene og usunde hygiejniske Forhold, høstes Sygdomme og Epidemier. Hvor der saas sunde og rene Forhold, høstes Sundhed og Velvære. . Og medens vi med dyb Undren betragter Livet under disse lovbundne Vilkaar og den Guds Majestæt, som derigennem aabenbarer sig, begynder vi at ane, uden endnu rigtig at kunne forklare os det, at de samme Love ogsaa raader i Aandens Verden saaledes, ‘) C. Wilkens: Samfundets Grundlove S. 27.