Frikonkurrencen Og Socialismen

 241 at det netop er i Kraft af dissé Love, at vi gennem Bønnen kan slaa Bro mellem Himmel og Jord og der- igennem hente Kræfter fra Gud til at virke med og under de givne Love.*) Men af alt dette forstaar Theologien intet. For den er alt Kaos i Aandens som i Haandens Verden. Den græsk-katholske Theologi forordner endnu kirkelige Processioner med Krucifiks i Spidsen som Kampmiddel imod — Græshoppesværme. Den protestantiske Theologi foranstalter officielle Kirkebønner for Regn og Solskin. Men den Theologi er for mosgroet til, at den kan opbygge oplyste, tænkende Mennesker. Intelligence!! paa den ene Side — Arbejderne paa den anden Side vender Kirken Ryggen. Skal Kirken blive tro imod Kaldet fra Gud og blive til Velsignelse for Menneskene, maa den bryde med den Theologi, der har overlevet sig selv. Naar Kirken endnu, trods alt det her fremførte, øver en saa velsignet Gerning blandt mange Individer, ligger dette i, at der heldigvis er mange, som har sund Sans nok til at skyde alle de theologiske Skaller til Side og finde ind til det, som er den levende og ægte Kærne i al Religion: Den tillidsfulde Tro paa og Pagten med Gud. Men ogsaa denne tillidsfulde Tro paa Gud som den bærende Kraft i Kristendommen er Theologien godt paa Veje til at berøve den lille Del af Menneskene, som endnu søger Kirkerne. Medens den Tro — hvormed selv Bjærge skulde kunne flyttes, — som Jesus Kristus forkyndte, var Tro i Betydning af Tillid til den levende Gud, forkynder Theologien Tro i Betydning af Tilslutning til en bestemt Leere. Troen indskærpes som Pligt, og naar denne Pligt opfyldes, loves Saligheden som Løn. *) Jævnfør Henry Drummond: Naturens Lov i Aandens Verden. 16 «3^ .