Frikonkurrencen Og Socialismen

242 Men dette er kun Rationalisme af det reneste Vand, til og med en meget forringet Udgave af Rationalismen. Den bedste Rationalisme — som vi f. Ekspl. kender den hos en Reventlow og en Tyge Rothe —, udfoldede virkelig en ærlig Bestræbelse for at leve et Liv til Guds Velbehag. Men hvad gør den Rationalisme, der bestaar i en pligtmæssig Tilslutning til en bestemt Lærer Den gør ingen Ting! Det er blandt disse Rationalister, vi finder de værste Egoister, de mest haardhjærtede, cle mest snæver- synede og dømmesyge Mennesker paa den hele Jord. Theologien gør sig her skyldig i den Synd, at den sætter Formen over Indholdet. Bogstavet over Aanden. Læren over Livet. Naar f. Ekspl. Menneskene blot giver deres I il- slutning til Læren om Retfærdiggørelsen ved Troen, saa er de dermed retfærdige for Gud og Mennesker, selv om de vitterlig for al Verden vedblivende lever et nok saa uretfærdigt Liv, ja, selv om de med hele deres Indflydelse er med at støtte, opretholde og for- svare de mest himmelskrigende Uretfærdigheder! Hvor denne theologiske Betragtning er raadende, er det saa langt fra, at Forkyndelsen virker fremmende paa den Udvikling, som alt levende bestandig kræver, at Præd- kenen simpelthen bliver den theologiske Sovepude, hvorpaa den lille Flok, der priser sig selv salige som de eneste, Vorherre kendes ved, so ver de retfærdiges Søvn, medens de ganske rolig lader hele Verden gaa ad Helvede til. »Man kan fremsætte Dogmer, som ikke har mere Indflydelse paa Liv og Karakter, end Sten og Kalk.« »Er der ikke Mennesker, som kan bevise for Dig og Verden med en uimodstaaelig Række af Skriftsteder, at de er frelste, hvilke Du kender som ikke alene uvær- dige for Guds Rige — hvad vi alle er —, men som fuldstændig uskikkede til at komme ind i det?«*) ’) Henry Drummond: Naturens Lov i Aandens Verden S. 244.