Frikonkurrencen Og Socialismen

 245 ■dens Fuldkommenhed i Møde. Det skulde vi aldrig glemme, men det har været glemt i lange Tider. Det er paa Tide, at denne glemte Sandhed bliver trukken frem igen, ikke for at trænge Arbejdet for Sjælenes Frelse til Side, men for at lære os at arbejde paa Sjælenes Frelse, idet vi arbejder for Udfoldelsen af Guds Rige paa Jorden.« »Kristendommen var, da den kom ind i Verden, den store Verdensomvæltning, den største Verdensreformation, som Menneskeslægtens Historie kender. Og Kristendommen skal fremdeles være den aldrig standsende, aldrig hvilende Verdensreformation, det aldrig standsende, aldrig hvilende Verdensfremskridt.« »I det Billede, som Bibelen tegner af den jordiske Fuldkommenhedstilstand, er der to Træk, der træder frem foran alle andre: Afskaffelsen af Fattigdommen og Afskaffelse af Krigen. De to Tanker, som vor Tid fremfor alle andre har indskrevet paa Fremskridtets Fane, er de samme som de, der tydeligere end alle andre er indskrevne paa det profetiske Program. Bibelen lærer visselig, at der kommer en Fredens Guldalder, et Retfærdighedens og Fredens Rige paa Jorden, hvor den fattige har det godt, og hvor Krigen er ophørt. Mange nægter dette og paastaar, at det bare er en Drøm. Men i saa Fald er det en Drøm, som alle Pro- feterne har drømt. Og jeg tilstaar, at jeg hellere vil drømme med Guds Profeter end være klog med en spidsborgerlig Slægt.«*) Den protestantiske Theologi er stivnet i Former, der en Gang var fyldte med Aancl og Liv, men som nu er i Færd med at lægge sig lige saa kvælende over Livet som Pavekirken paa Reformationens Tid. Følgen heraf er, at Folkene staar som paa en Korsvej, hvoraf den ene med Tankens Triumfer peger ind imod en ny Guldalder, og den anden med det sædelige Livs For- fald kun aabner Udsigt til et nyt Hedenskab. !) For Kirke og Kultur, December, Januar 1894—95.