Frikonkurrencen Og Socialismen

246 Selv en saa moderne og lidet kirkelig Aand som Max Nordau spørger skælvende: »Vil der i Stedet for den kristelige Moral aabenlyst blive sat en ny hedensk? Vil Apostlerne for den »frie Kærlighed« faa Ret? Vil vor Overcivilisation ved en af de Kredsbevægelser, der er den ejendommelig, atter vende tilbage til de Vildes Samfundsorden, der i deres Forhold til Kvinden lever au jour le jour, fra Haanden og i Munden, og overlader Omsorgen for Efterkommerne til hele Stammen. Skal vi med et Ord udvikle os tilbage til den legenelære Tilstand, i hvilken Kvinden kun er en fornøjelig Epi- sode i Mandens Hverdagsliv, der kommer og iler forbi som et Maaltid, en Søvn, en Drøm, en let Nervevibration? »Spørgeren standser forskrækket. Hans Ord vækker en dump, fjærn, forvirret Genlyd og klinger som Knirken og som dirrende Rysten af de Piller, paa hvilke vort Samfund, vor Civilisation, paa hvilke hele Menneske- fremskridtet hviler.«*) Dette er Resultatet af, at Kirken som aandelig Magt har tabt sit Tag i Folkenes sædelige Bevidsthed. Dette er Resultatet af, at den sociale Bevægelse under Frikonkurrencens Ægide har boltret sig som et løs- sluppent Uhyre uden i nogen Retning at have været underkastet de sædelige Loves 3 ugt. Skal det gaa paa samme Maade med den sociale Bevægelse, der sejler op under Socialismens Ledelse? Fremtiden vil vise det! Men af det Svar, som gives paa dette Spjargsmaal, ikke meel Fraser og Talemaacler, men i Gerning og Sandhed vil det afhænge, om Tanken med sine 1 riumfer faar Adgang til at føre Menneskene ind i det forjættede Land, eller om det religiøse og moralske Forfald vil forspilde de Muligheder, som Tanken har bragt tilveje,, og give Anledning til, at Folkene maa fortsætte deres Ørkenvandring. :) Paris og Pariserne S. 268.