Frikonkurrencen Og Socialismen

I social og politisk Henseende er den organiserede Arbejderbevægelse det eneste virkelige Lyspunkt, som findes paa den borgerlige Himmel. Alene ved sit organisatoriske opdragende Arbejde kan denne Bevæ- gelse ogsaa naa langt frem i Retning af at højne Indi- viderne intellektuelt. Men de religiøse og etiske Im- pulser fra de aandelige Kræfter kan denne Bevægelse saa lidt som nogen anden undvære. De menneskelige Lidenskaber lader sig nu' en Gang ikke tøjle ved Øko- nomi og Politik. Tværtimod! Den Ild, der brænder paa Bunden af alle menne- skelige Følelser, har under sædelig Tugt og Opdragelse Mulighed for at blive en drivende Kraft til Udviklingen af det ædleste Menneskeliv, men den har uden sædelig Tugt den samme Mulighed for at slaa ud i en fortæ- rende Brand. Selv Alfreel Ipsen forkynder: Hadet kan tænde Flammer, det er en ødende Brand, Hadet kan ikke hjælpe, hvis ikke Kærlighed kan. Men hvor de menneskelige Lidenskaber tumler sig vildest, der brænder Hadet stærkest. Og under dette gaar selve Livets bærende Kræfter til Grunde. Medens Arbejderne i Paris »med virkelig Selvopofrelse og ofte med personlige Savn« underholder Invaliderne fra Barrikadekampene, lever de »som oftest i et ingenlunde lykkeligt Ægteskab; Manden og Hustruen bryder sig kun lidt om hinanden, og Børn er dem en Byrde, som de kun nødig finder sig i, naar de ikke fuldstændig søger at unddrage sig den, hvad der i mange Til- fælde sker.«*) Blandt de Arbejdere i Chemnitz, Paul Göhre som Fabrikarbejder lærte at kende, var det i den Grad ■) Max Nordau: Paris og Pariserne S. 77.