Frikonkurrencen Og Socialismen

2ÖO »Naturen giver sine Gaver til alle i Fællesskab for at Foden kan være fælles for alle. Naturen har frem- bragt Fællesskabets Ret, Voldsgerningerne har skabt Privatretten«*). Krysostomus udraaber til den rigtsmykkede Dame : »Fra hvor mange fattige er det røvet, som smykker Din Arm«?*) Hieronymus skriver: »Al Rigdom stammer fra Uret- færdighed. Den ene kan kun vinde, hvad den anden taber. Enhver rig er derfor en uretfærdig eller en uretfærdigs Arving.«*) Augustin gør gældende, at al Strid her i Verden, Krig, Oprør, Mord og anden Uretfærdighed opstaar af den private Ejendom. Hvad vi er fælles om som Sol og Luft, opstaar der aldrig Strid om. »Lad os derfor afholde os fra at have privat Ejendom.«*) Gennemgaaende er det Kirkefædrenes Opfattelse, at Fælleseje er den naturlige og oprindelige Ordning. Krysostomus udkaster endog med levende Farver et Billede af en kommunistisk Forfatning, og gaar der helt igennem en kommunistisk Strømning gennem Old- kirkens store Skribenters Betragtninger.**) Kristendommens sædelige Idealer, Fællesskabet i Jerusalem og Kirkefædrenes Tanker har været den dri- vende Kraft baade i Drømmene om et Fuldkommenheds- rige paa Jorden og i de mange Forsøg, som der er gjort paa at starte kommunistiske Samfund. Men dels tillod den tidligere Samfundsudvikling ikke Virkeliggørelsen af det store Ideal, dels var de religiøse Drømmere uklare over den Ting, at medens Kristendommen vel rejser det sædelige Ideal, er det Social-Økonomien, der maa anvise de Rammer, hvor- igennem Idealet skal virkeliggøres i Staten. Først med det 19. Aarhundrede er Udviklingen ført frem til den *) Uhlhorn anf. Skrift S. 258—59—260. **) Jævnf. Uhlhorn S. 261.