Frikonkurrencen Og Socialismen

 259 virkeliggøres i Samfundet. Han gav kun selve de sædelige Grundsætninger, hvorefter alle Former til enhver Tid ■og alle Vegne skal bedømmes. Hver given Form skal staa og falde med Svaret paa Spørgsmaalet om, i hvilken Grad den muliggør Virkeliggørelse af Retfær- dighedens og Kærlighedens sædelige Krav. Den Form for Ejendomsfællesskabet, som blev for- søgt i Jerusalem, viste sig ikke holdbar. Men værd at mindes er det dog, at det er i selve Kristenhedens Modermenighed, at der første Gang er gjort Forsøg paa at virkeliggøre Tanken om det sociale Fællesskab. Denne Tanke blev heller aldrig fuldstændig glemt inden for den kristne Menighed. En hel Række af Kirkefædre træder bestemt i Skranken for den, idet de finder, at den individuelle Ejendomsbesiddelse kun er en Form, hvorunder de rige plyndrer de fattige. Basilius skriver: »Sig mig, hvad der i det hele er dit? Hvor har Du faaet det fra, og hvordan har Du bragt det ind i Verden? Ligesom naar en, der har indtaget sin Plads i Theatret, vil fortrænge alle dem, der kommer senere, idet han mener, at Skuespilhuset, der dog er for alle, kun er for ham, — saaledes er de rige! Ti hvad der er fælles for alle, lægger de i For- vejen Beslag paa for sig selv og tilvender sig det som deres Ejendom, fordi de er komne først til det. Naar enhver blot vikle tage saa meget, som han behøver til sin Nødtørft, hvor vilde der saa være fattige og rige.«*) Ambrosius skriver: »Hvor vidt vil I gaa i eders vanvittige Begæringer? Bor 1 alene paa Jorden? Hvorfor udkaster I dem, som af Naturen er eders Fæller, og tilraner eder alene Besiddelsen af Naturen? Jorden er grundet til Fælleseje for alle«. *) Gerhard Uhlhorn: De kristne Kærligheds-Gerninger i Oldkirken; S. 258. 17*