Frikonkurrencen Og Socialismen

258 Men den ny Tro kunde med Frimodighed imødese denne Kamp. Den skabte en Helteskare, som Verden aldrig har set Mage til, et Samfund, hvis Medlemmer »havde et Hjærte og en Sjæl; end ikke en sagde noget af sit Gods at være sit eget, men alle Ting vare dem tilfælles. Der var ingen trængende iblandt dem; saa mange, som ejede Agre eller Huse, solgte dem og frembar Værdien af det solgte, og lagde det for Apost- lernes Fødder; men der blev uddelt til enhver, eftersom han havde behov.« Det var Kristendommens første vældige Gennem- brud, midt i Kampen den første glimtvise Fremtræden af Paradiset paa Jorden med Opfyldelsen af Bjærg- prædkenens Forjættelser. Saalænge de Kristne blev tro imod Jesu Kristi Befalinger, gik Kristendommen frem som en verdens- erobrende Magt. Ejendomsfællesskabet i Apostelmenigheden kunde dog ikke bevares. Ligesom Kristus ikke havde ud- formet nogen Troslære, saaledes havde han heller ikke givet nogen Anvisning paa den Samfundsform, hvor- under hans sædelige Forskrifter skulde realiseres, hvad han af mange Grunde ikke kunde. For det første var han som Menneske en Sædelig- hedens Reformator, der vilde reformere indvendig fra ved først og fremmest at reformere Hjærterne. For det andet forstod han, hvad ikke mange I heologer forstaar, at den Samfundsform, der til en given I id kan betinge Livet, til en anden Tid kan kvæle Livet. En af ham fastslaaet Samfundsform, der vilde være bleven gældende for alle Tider og Folkeslag, vilde derfor have ført til Død i Stedet for til Liv. Ligesom han med Hensyn til Troen ikke udformede nogen Dog- matik, men overlod Menneskene selv at skabe den Form, der kunde bære Troens Indhold, saaledes over- lod han ogsaa Menneskene selv at finde de Former, hvorigennem hans sædelige Forskrifter bedst kunde