Frikonkurrencen Og Socialismen
Forfatter: Fernando Linderberg
År: 1895
Forlag: J.D. Qvist & Komp.
Sted: København
Sider: 264
UDK: 337
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
■>
257
Men medens Folket hængte ved ham, »søgte de
Ypperstepræster, de skriftkloge og Folkets øverste at
omkomme ham«.
For sin verdensforyngende Tro, for sin ny religiøse
og etiske Opfattelse og sine kraftige Gerninger i Guds
og Menneskenes Tjeneste maatte Jesus gaa i Døden.
Men dette havde han forudset. Han havde ogsaa
varslet, at den samme Skæbne vilde ramme mange af
dem, der i Sandhed vilde følge ham efter.
Han vidste, hvad det betød at staa som Talsmand
for Sandhed, Retfærdighed og Kærlighed.
»Ild er jeg kommen for at kaste paa Jorden.«
»Mener ikke, at jeg er kommen forat bringe Fred
paa Jorden. Jeg er ikke kommen for at bringe Fred,
men Sværd.« Skønt Jesus ikke vil, at hans Disciple
maa bruge Sværd, ser han, at det ny Rige vil møde
saadan Modstand, at man vil forsøge at slaa det ned
selv med skarpe Vaaben. Den Tid skal komme, at
hver den, som ihjelslaar hans Efterfølgere, skal mene
at vise Gud en Dyrkelse.
Disciplene vil blive hadede for Jesu Skyld. Tro-
skaben imod hans Sag vil føre til Splid, selv mellem
Forældre og Børn.
Men trods det altsammen: »Hvem, som vil komme
efter mig, skal fornægte sig selv og tage sit Kors op
og følge mig.«
»Hvem, som ikke bærer sit Kors og kommer efter
mig, kan ikke være min Discipel.«
Men hvem, der for Guds Riges Skyld forlader, om
det kræves, selv baade Hjem, Forældre, /Egtefæller,
Børn, »skal faa det mange Fold igen i denne Tid og
i den tilkommende Verden et evigt Liv.«
Det er saaledes store Krav, der stilles til Jesu
Disciple. De har ikke blot Kamp mod Kød og Blod
og Ondskabens aandelige Hær under Himlen, »men mod
Fyrstendømmer og Magter, mod Verdens Herrer, som
regerer i denne Tids Mørke.«
17