Frikonkurrencen Og Socialismen

■> 257 Men medens Folket hængte ved ham, »søgte de Ypperstepræster, de skriftkloge og Folkets øverste at omkomme ham«. For sin verdensforyngende Tro, for sin ny religiøse og etiske Opfattelse og sine kraftige Gerninger i Guds og Menneskenes Tjeneste maatte Jesus gaa i Døden. Men dette havde han forudset. Han havde ogsaa varslet, at den samme Skæbne vilde ramme mange af dem, der i Sandhed vilde følge ham efter. Han vidste, hvad det betød at staa som Talsmand for Sandhed, Retfærdighed og Kærlighed. »Ild er jeg kommen for at kaste paa Jorden.« »Mener ikke, at jeg er kommen forat bringe Fred paa Jorden. Jeg er ikke kommen for at bringe Fred, men Sværd.« Skønt Jesus ikke vil, at hans Disciple maa bruge Sværd, ser han, at det ny Rige vil møde saadan Modstand, at man vil forsøge at slaa det ned selv med skarpe Vaaben. Den Tid skal komme, at hver den, som ihjelslaar hans Efterfølgere, skal mene at vise Gud en Dyrkelse. Disciplene vil blive hadede for Jesu Skyld. Tro- skaben imod hans Sag vil føre til Splid, selv mellem Forældre og Børn. Men trods det altsammen: »Hvem, som vil komme efter mig, skal fornægte sig selv og tage sit Kors op og følge mig.« »Hvem, som ikke bærer sit Kors og kommer efter mig, kan ikke være min Discipel.« Men hvem, der for Guds Riges Skyld forlader, om det kræves, selv baade Hjem, Forældre, /Egtefæller, Børn, »skal faa det mange Fold igen i denne Tid og i den tilkommende Verden et evigt Liv.« Det er saaledes store Krav, der stilles til Jesu Disciple. De har ikke blot Kamp mod Kød og Blod og Ondskabens aandelige Hær under Himlen, »men mod Fyrstendømmer og Magter, mod Verdens Herrer, som regerer i denne Tids Mørke.« 17