Frikonkurrencen Og Socialismen

256 Brødre ind i det Samfund, hvor den største skal være alles, altsaa ogsaa den fattiges, Tjener, ved at vidne for dem, at de i den Grad har Gud Faders Velbehag, at medens Rigmanden trues med den evige Død, loves den fattige Lazarus Livet i Abrahams Skød. Og naar lian opruller det vældige Billede, der skildrer den afsluttende og store Dom, saa viser det sig, at det hele Grundlag for Dommen ligger i, hvorledes Menneskene har stillet sig overfor cle fattige. De, der har forsømt at bespise den sultne, skænke den tørstige, modtage den fremmede, klæde de nøgne og gæste de syge og fængslede, jages bort i den evige Ild. De, der har bespist de sultne, skænket de tørstige, modtaget de fremmede, klædt de nøgne, besøgt de syge og fængslede, er de velsignede, som gaar ind til det evige Liv. Aldrig før i Verdens Historie havde nogen talt saaledes til og om de fattige. Og som han talte, saa gjorde han. Jesu hele Historie er fuld af Vidnesbyrd om, hvorledes han levede i Overensstemmelse med sine Ord. Han mødte ikke som den vældige Prælat, der bæres paa Hænder under en forgyldt Tronhimmel eller kommer kørende i Karet. Nej, Jesus traadte frem i en jævn Arbejders Skik- kelse, valgte sine Kammerater og Medarbejdere iblandt jævne Arbejdere og levede i den (iiacl iblandt den almene Befolkning, iblandt Toldere og Syndere, at han endog beskyldtes for at være en Vindranker. Hans eneste synlige Støtte, den eneste Magt, som Menneskene kunde se, laa i hans aandelige Myndighed. Men i Kraft af denne optager lian sin Gerning og gaar omkring og gør alle Ting Vel. Evangelierne fortæller, hvorledes »alle, der led ilde«, strømmede til ham, hvorledes han »helbredte al Sygdom og Skrøbe- lighed iblandt Folket«. Og »alt Folket hængte ved ham«, priste ham som den, »der har gjort alle ling vel« og »lovede Gud«.