Frikonkurrencen Og Socialismen

»Vogter eder for Gærrighed; ingens Liv bestaar i at have overflødigt Gods.« »I kan ikke tjene Gud og Mammon.« »Ve eder, I rige, ti I har eders Trøst borte.« »Ve eder, I rige, som er overmætte; ti I skal hungre.« »En rig kommer vanskelig ind i Himmeriges Rige.« »En Kamel gaar lettere gennem et Naaleøje, end en rig kommer ind i Guds Rige.« »Vil Du være fuldkommen, saa sælg alt, hvad Du har, og giv det til de fattige.« Næst de rige er der ingen, Vorherre vender sig imod med en saadan Strænghed som mod Samtidens Theologer, der binder svære Byrder, vanskelige at bære, og lægger dem paa Menneskenes Skuldre, men ikke selv rører dem med en Finger. »Ve eder, I skriftkloge og Farisæer, I Øjenskalke, at 1 tillukker Himmeriges Rige for Menneskene, ti 1 gaar ikke selv ind, og dem, som vil gaa ind, tillader I det ikke.« »Ve eder, I skriftkloge, I Øjenskalke! at I opæder Enkers Huse og paa Skrømt beder længe, derfor skal I faa des haardere Dom.« »I blinde Vejledere, I, som afsier Myggen og ned- sluger Kamelen. I Slanger, I Øgleunger, hvorledes kan I undfly Helvedes Dom!« 1 Modsætning til den Maade, hvorpaa Jesus vender sig imod de rige og de skriftkloge, lyder hans Røst til de fattige og lidende med Kærlighedens Klang. »Jeg ynkes inderlig over Folket.« »Kommer hid til mig, alle, som arbejder og er besværede, og jeg vil give eder Hvile.« Medens de fattige hidtil overalt havde været en foragtet Klasse, der kun betragtedes som Redskaber til de herskendes Berigelse, rejser han de fattiges Livsmod ved at løfte dem op til Væsener, der har samme Værdi som alle andre, ved at sætte dem som ligeberettigede