Frikonkurrencen Og Socialismen

24 Med andre Ord: Den herlige Tid, som Menneske- hedens Stormænd, Profeter og Digtere til alle Tider har anet gennem deres dybeste Længsler og skuet i deres højeste Drømme, er oprunden. Vi har alle sociale og økonomiske Betingelser for Haanden for, at alle kunde være rige. Men dermed har ogsaa Udbytningssystemet løst sin Opgave og udført sin historiske Mission. Dets Fast- sættelse er nu saa langt fra at betinge, at det meget mere staar som en afgjort Hindring for Civilisationens og Kulturens videre Fremgang. Vidnesbyrdet herom har vi deri, at Udbytningen, hvad der daglig bekræftes, hindrer den fulde Udnyttelse af de arbejdende Kræfter og Massernes Højning til aandelig Udvikling. Det maa derfor nu være Slut med Udbytningen. Der maa sættes en Stopper for, at ikke arbejdende Mennesker lever paa det arbejdende Folks Bekostning. Paa dette Punkt er det, vi møder Retfærdigheds- kravet. Spørgsmaalet om den bestemte Maade, hvor- paa Fordelingen af den frembragte Rigdom skal fore- gaa, er et økonomisk Spørgsmaal. Spørgsmaalet om Berettigelsen af at standse Udbytningen er et etisk, et sædeligt Spørgsmaal om, hvad der er Ret, hvad Ret- færdigheden kræver. 1 det følgende skal det være Opgaven at vise, hvorledes Udbytningen foregaar, og hvorledes den vil kunne fjærnes. Alt bedømt ud fra det Synspunkt, at hvert Menneske skal have, hvad det med Rette tilkommer. »En evropæisk Krig vilde ikke bekymre os videre, naar den ikke betød andet end et Par Hundrede Tusende europæiske Soldaters Død. Derimod vilde en saadan Krig være af største Vigtighed for alle Amerikanere, fordi denne vilde betyde et pludseligt, enormt Opsving al Hvedepriserne og store Bestillinger af Kød og Geværer». —