Frikonkurrencen Og Socialismen

23 hæmmer Samfundsfærdselen, det er en Hindring for den produktive Virksomhed, men det i og for sig fuldstændig uproduktive Arbejde med at rense Gader og rydde Jærnbaner bliver i den Grad til Gavn for Tusender af Mennesker, at de kun har Grund til at ønske: Jo mere Sne desto bedre 1 Ja, vi kan gaa endnu videre. Vi maa desværre erkende, at det ikke er grebet ganske ud af Luften, naar der fra et blot og bart Forretningsstandpunkt tales om det heldige ved »en rask lille Krig«. Vi er ubetingede Modstandere baade af Krigene og Milita- rismen. Vi vil gøre vort til, at der udvikles en saa- dan sædelig Erkendelse af Menneskenes Værd, at det bliver en Samvittighedssag at nægte Deltagelse i Slag- teriet paa Slagmarkerne. Vi tror, at Militarismen selv i Fredstid demoraliserer Folkene, danner en bestandig Fare for Friheden og virker som en Hindring for en virkelig folkelig, demokratisk Udvikling. Men det ser vi ikke destomindre fuldstændig klart, at set fra ct blot og bart Forretningsstandpunkt vilde en rask lille Krig øve en meget velgørende Ind- flydelse! En Krig, der slagtede nogle Hundrede Til- sende Mennesker og afbrændte nogle Snese større Købstæder, vilde fremkalde et mageløst Opsving i Forretningslivet! Hvilken Efterspørgsel efter Varer og Arbejdskraft vilde der ikke følge efter en saadan Begivenhed! Hvilke Penge vilde der ikke blive at tjene for Handels- mænd, Fabrikanter, Arbejdere! I den Grad er det sociale Spørgsmaal nu et Spørgsmaal om Overflødig- heden, at selv Ulykkesbegivenheder, der ødelægger Værdier og dræber Producenter, økonomisk set virker gavnligt paa det hele Samfund*). *) Jævnfør følgende Udtalelse fra et kapitalistisk Blad i New- York: