Frikonkurrencen Og Socialismen

70 toningen er almindelig, og at den hverken har sin Rod i Regerings- eller Lovgivningsformer eller i de med Hensyn til Jordens Dyrkning anvendte forskellige Systemer. Men hvad er da Aarsagen til denne enestaaende og i saa overordentlig høj Grad unaturlige Frem- toning? Aarsagen ligger lige for Haanden! Den ene store Grundaarsag ligger i — Privatbesiddelsen af Jorden! Dette er saa klart som Dagen. Intet er mere naturligt end Arbejdet ved Land- bruget. Her har vi den friske Luft, det prægtige Blomsterflor, den dejlige Fuglesang, den aabne Himmel. Ingen andre Steder er der saa sunde og fra Naturens- Side hyggelige Forhold at arbejde under. Hvorfor drager da Menneskene bort? Simpelt hen fordi de nødes til det! For den, der ikke har faaet Jord eller Kapital i Vuggegave eller er saa heldig at faa en af Delene i Brudegave, er det simpelt hen umuligt at bane sig en anstændig Levevej ved Land- bruget under de forhaandenværende t Forhold. Und- tagelsesvis kan en enkelt gøre det. I Almindelighed er alle Muligheder udelukkede. Daglejerens Lod er i den Grad sørgelig, at ethvert ungt Menneske med blot noget Mod i Bringen til at kæmpe sig frem i Verden nødvendig maa stile efter at komme over i en anden og bedre Stilling. Er Forholdene da bedre i Byerne? I Almindelig- hed ikke. Men der er — Muligheder. Og den blotte Mulighed for at kunne opnaa noget bedre er nok til at drage bort fra den visse Elendighed, som ligger for de ubemidlede paa Landet. Derfor drager de til Byerne med samme Forvent- ning, som der spilles i Lotteriet: Forventningen om bedre Kaar end dem, de forlader. Folkevandringen til Byerne vil derfor fortsættes, saa længe den private Jordbesiddelse bestaar.