Frikonkurrencen Og Socialismen

Forfatter: Fernando Linderberg

År: 1895

Forlag: J.D. Qvist & Komp.

Sted: København

Sider: 264

UDK: 337

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 280 Forrige Næste
71 Hvad vi her har anført, kunde i og for sig være nok til at dømme den private Jordbesiddelse. Men der er dog endnu mere, der taler imod den, ja, vi er end ikke endnu kommen til den Hovedgrund, der mest afgørende maa fælde den. Vi sigter her til Forbindelsen mellem Kapital- renten og den private Jordbesiddelse. Oldtidens Lovgivere — Lykurg og Solon saa vel som Moses — betragtede al Rentetagning som Aager. Den romerske Vismand Cato skrev: »Vore hædre har ved Lov slaaet fast, at Tyven skal erstatte det dobbelte, den, som laaner mod Rente, det firdobbelte«. Moselovens Ord lyder: »Laaner Du Penge til den fattige, skal Du ikke være som en Aagerkarl imod ham; 1 maa ikke lægge ham Renter paa«.-) De ældre Kirkefædre fordømme enstemmigt al Rentetagning. Gennem Middelalderen optraadte Kirken med en saadan Strænghed imod Rentctagningen, at enhver, der udlaante Penge mod Renter, blev stæmplet som en Aagerkarl, der end ikke maatte begraves i kristen Jord*) **). *) 2den Bog, 22de Kapitel, 25de Vers. **) Hvor uendelig højt Kristendommen som Kulturmagt staar over Hedenskabet i Indien, fremgaar bl. a. ogsaa af, at 1 Manus for- ordninger, der blev nedskrevet omtrent 900 Aar før Kristus, er den lavest lovlige Rente fastsat til 15 pCt. og den højeste til 60 pCt. Og Manus Forordninger er fremdeles Grundlaget for den indiske Lovkyndighed! I Overensstemmelse med denne høje Rente er den laveste Grundskat i Følge Love og Vedtægter fastsat til — Halvdelen af Udbyttet, og i mange Tilfælde drives den endda højere op. I disse to Forhold ligger den naturlige Aarsag til den umaadelige Rigdom iblandt Indiens herskende Klasser og den grænseløse Armod blandt den store undertrykte Masse, hvis enkelte Medlemmer inaa leve for et Beløb, der sjælden overstiger 7 Øre om Dagen. Der er saaledes god Grund til kristelig Mission i Indien, men ogsaa til Bedrøvelse over den Maade, hvorpaa Repræsentanter for det kristne Evrdpa deltager i Udplyndringen, idet de efter faa Aars Ophold i Indien vender hovedrige hjem. Jævnfør Th. Buckle: Civilisationens Historie 77—79-