Frikonkurrencen Og Socialismen

72 Men her som overalt har den sociale Udvikling i Samfundet været stærkere end Kirkens Magt til at hævde sin ideelle sædelige Livsbetragtning. I Nutiden er Rentetageren en af Kulturens ypperste, der bænkes øverst i Kirkerne og af alle — de »foragtelige« Social- ister fraregnet — hilses med den mest udmærkede Anerkendelse. Det sædelige Spørgsmaal lever dog fremdeles: Hvad er Berettigelsen til Renterne? Erfaringen har imidlertid lært, at hvad enten man billiger Renterne eller er imod dem, lader de sig hverken fjærne ved ideelle Prædkener eller, kirkelige og borgerlige Forskrifter. Menneskene begynder derfor at grunde over, om det ikke skulde være muligt at finde Aarsagen, Roden til Renterne og ved at over- skære Koden dræbe Rentelivet saaledes, at Renterne ganske af sig selv lidt efter lidt vilde forsvinde og dø. Repræsentanterne for den klassiske National- økonomi hævder den Betragtning, at Aarsagen til Renten ligger i, at Menneskene vurderer de Goder, der straks staar til deres Raadighed, højere end de, som først Fremtiden vil bringe. Denne Betragtning er imidlertid meget for tynd til at bære hele det vældige Rentemonopol, som nu behersker Verden. Den langt overvejende Del af den Formue, der nu gennem Renterne udsuger de arbejdende Folk, er op- hobet i indeværende Aarhundrede. Og allerede nu skal vi være komne dertil, at Folkene hver Maaned i Renter har at udrede — i Milliard, altsaa 1,000 Mill. Kr.! Og hele dette Kapitalaag skulde bæres af det Forhold, at Menneskene vurderer Nutidsvaren højere end Fremtidsvaren*)! *) Jævnfør Harald Westergaard: Indledningen til Studiet af Na- tionaløkonomien, København 1891 S. 52.