Frikonkurrencen Og Socialismen

Forfatter: Fernando Linderberg

År: 1895

Forlag: J.D. Qvist & Komp.

Sted: København

Sider: 264

UDK: 337

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 280 Forrige Næste
73 Den Forklaring er værre end ingen! Vi tillader os at fremsætte en anden. Vor Paa- stand er den: Det er den private Jordbesiddelse, der er Moder til Rentemonopolet. De store Formuer kan have det mest forskellige Udspring. Jordbesiddelse, Handel, Industri og Spe- kulation kan have medvirket til deres Dannelse. Men vinde og tabe er Købmandens Lod. Var der ikke et Sted, hvor Formuerne kunde anbringes sikkert og be- stemt, var der ikke et Sted, hvor der kunde vindes Renter uden Arbejde, saa vilde mange Kapitaler for- svinde lige saa hurtigt, som de var skabt. Men nu har vi en Faktor, der under alle Forhold er absolut sikker, en Faktor, der giver Renter uden noget som helst Arbejde. Denne Faktor er — Jorden! Se paa vore Stam- husbesiddere. Selv om de havde sovet i de sidste 100 Aar, vilde de dog nu alligevel være hovedrige Mænd, fordi deres Jorders Værdi i dette Tidsrum er stegen med flere Hundrede Procent. Lad hvilken som helst anden prøve paa det Kunst- stykke: at lægge sig til at sove i et længere Tids- rum. Hvad enten det er Fabrikanter, Købmænd, Haandværkere eller Arbejdere vil dc dog vaagne som fattige Mænd. Dette viser det ejendommelige ved Jorden. Dens Evne til at give Renter uden Arbejde beror paa to Ting. For det første paa de i Naturen boende be- standig virkende Kræfter. Ved Solens Varme vokser Græsset og Kornet paa Markerne og Træerne i Sko- vene. Aar efter Aar danner Træerne Ringe paa Ringe, uden at de røres med en menneskelig Haand. Og medens Træklodsen kun under Haandværkerens Hænder forvandles til Borde og Stole, er det Naturens egne Kræfter, der forvandler Lammet til Faar, Kalven til Ko og Føllet til den vælige Hingst.