Dansk Brygmester-Forening
Prisopgave 1912, 2den Pris

2 gave — jeg kan godt sige Kunst — paa Trods af daarlige lokale Forhold at fremstille et Produkt, som baade med Hensyn til Velsmag, Udseende og Holdbarhed staar paa Højde med sin Tid. Det er derfor ikke muligt at opstille et bestemt Skema for Arbejdet i Bryggerierne; man maa ind- skrænke sig til at give Anvisninger, og det maa da blive Brygmesterens Sag at prøve disse og vælge det, som passer bedst for hans Virksomhed. Ikke engang indenfor det enkelte Bryggeri kan der op- stilles et bestemt, uforanderligt Skema for Arbejdet, det maa i hvert Fald hyppig ændres, og det gælder da navnlig Arbejdet i Malteri og Bryghus. Men selv rent bortset fra dette kan Brygmesteren, naar Arbejdet er endelig ordnet, ikke hvile paa sine Laurbær; nej, han bør straks igen be- gynde forfra og kritisk gennemgaa hele Driften, thi der har allerede sneget sig en Slendrian eller Misforstaaelse ind et eller andet Sted — det er egentlig ganske forbavsende saa hurtigt, sligt kan ske. Jeg hørte engang Hr. Schøitz, Odense, fortælle, at hans Onkel havde anvist ham en god Maade, hvorpaa han kunde bedømme sine egne Evner som moderne Brygmester. Idet jeg haaber, at Hr. Schøitz intet har der- imod, skal jeg fremsætte denne Udtalelse her, saa ordret som jeg mindes den; »Der er altid noget i et Bryggeri, der ikke er, som det skal være; og naar Du engang kommer saa vidt, at Du fin- der, at nu er alting godt, saa maa Du hellere gaa Din Vej, thi saa er Du bleven for gammel«. Den allerførste Betingelse for, at en Brygmester skal kunne lede sin Bedrift økonomisk — altsaa paa Højde med Tiden — er at følge med i Fagliteraturen, saaledes at han ikke alene kender det nye, som fremkommer i teknisk Hen- seende, men ogsaa kender de forskellige Anskuelser, der hersker indenfor Bryggerverdenen baade i Ind- og i Ud- landet. For det andet bør Brygmesteren rejse; han bør se de Nyheder og Metoder i Praksis, som han har stiftet Bekendt- skab med i Fagliteraturen, thi ved Selvsyn lærer den prakti- ske Mand mere end paa nogen anden Maade. Trods Ølindu-