Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

131 land og England; nordligere bliver de sjældnere og sjældnere. Ved Vaartid og hen paa Forsommeren trækker begge disse Fiske op i Flodernes færske Vand for at avle. Saaledes trækker Stamsilden op i 1 hemsen, og i Nilen trækker den langt op i store Slimer. Maj fisken gaar i Rhinen helt op til Basel og i Norditalien kommer den helt op til Como- og Garda-Søen. Skønt de nævnte Sildefiske, Aloserne, som man ogsaa kalder dem, stedvis langes i større Mængde, har de dog ingenlunde den Vigtighed som Nyttefiske, som nogle amerikanske Arter, nemlig Menhaden, Alewife og Shadfisken, der for Resten i Levevaner staar Aloserne nær, fordi de ligesom disse trækker op i Floderne for at avle. Menhaden eller Pogy er de almindeligste Navne for en og samme Fisk, som desuden har et Utal af andre Navne, ligefrem i Følge den gamle Regel, at kært Barn har mange Navne. Begge de her nævnte Navne er interessante, eftersom de hører til de malende Dyrenavne, dem som mælder om en eller anden Egenskab hos Dyret, saasom Staalorm, Hornfisk osv. Baade »Menhaden« og »Pogy« er af indiansk Oprindelse og har samme Mening, nemlig »den som gør Jorden rig« eller frugtbar. Menhaden er en Vandrefisk, hvis Omraade strækker sig imellem den 25. og 45.0 nordlige Bredegrad, medens det imod Vest afgræn- se8 al Fastlandets Brakvand, imod Øst af Golfstrømmen. Om Som- meren træffes Menhaden i Kystvandene lige fra Maine til Florida; om Vinteren staar den derimod kun syd for Gap Hatteras, men den gaar ikke ind i det karibiske Hav. Ved Vaartid viser Men- haden sig nær Kysterne lidt forinden, men ellers i Selskab med baade Shad og Alewife og andre Vandrefiske. Det er værd at nævne, at ogsaa denne Sildefisk har sin Periode, d. v. s. til Tider kan den helt forsvinde fra en Kyststrækning, hvor den tidligere kunde fanges i Overmaal. Desuden er den meget ømtaalig for koldt Vand og flygter eller udebliver fra Pladser, hvor den ellers har Tilhold, dersom Vandets Varmegrad kommer under det Maal, som plejer at være Regelen. Menhadens Komme viser sig ved dens Tilsynekomst i Vand- brynet. I umaadelige Skarer svømmer Fiskene med Hovederne nær Overfladen og nær hverandre Side ved Side saa tæt, som »Sardiner i Daase«. En Krusning i Vandet røber Stimernes Plads og kan øjnes næsten i en Afstand af en Kvartmil fra Fiskeskon- nertens Mast, hvorved Fiskeren faar en god Vejledning. Men ved