Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

Forfatter: Arthur Feddersen

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN

Sted: KØBENHAVN

Sider: 394

UDK: 55146

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 436 Forrige Næste
151 paa Banker, som ligger i en Dybde fra 50 til 120 Favne, og her ligger den gærne stille og venter paa sit Bytte. Allerede Peter Dass kender denne Helleflynderens Vane og synger: Du smukkeste Qvæite, du Dronning i Vand, Hvor flad er din Bolig paa dybeste Sand, Hvorpaa du fremskrider saa sagte! Du farer spagfærdig paa Grunden omkring, Og hviler, naar andre de kiere i Ring. Imidlertid har man ved New Foundlands Kyster, efter hvad F. A. Smith meddeler, lit iagttaget Helleflynderen »paa grundet Vand og nær Kysten, endog i Vandbrynet jagende efter Lodde. Den er da meget livlig og kraftig i sine Bevægelser«. En norsk Forfatter skriver ogsaa, at »en og anden Gang kan man i stille Vejr se den svømme om oppe i Vandskorpen, hvor den da ined sin brede, stærke Hale pisker Søen med betydelige Klask. Er der en Ørn i Nærheden, kan det hænde, at denne slaar sin Klo i Kveitens Ryg; men denne Dumdristighed bliver da ogsaa Ørnens sidste Bedrift; efter nogle Øjeblikkes Forløb hører man Ørnen udbryde i et Klage- skrig, idet den drages ned i det vaade Element, hvor den da om- kommer«. Helleflynderen er ualmindelig glubsk og æder næsten alt, som kommer den nær. Paa dens Madseddel er alle Slags Fiske, en eller anden Dykkefugl, Hummer, Krabber osv. H. Krøyer udtog af en Hellenynder, som vejede 344 Pd. og som blev fanget i Lofo- ten, tre Torsk, hver henimod tre Fod lange og som tilsammen vistnok vejede i det mindste 40 Pd. Fiskere ved det nordlige Kattegat har fortalt H. Krøyer, at de havde haft to Eksempler paa, at Helleflyndere havde slugt Blydlodderne paa Logliner, og at den ene derved blev fanget. Dr. A. W. Malm havde en Gang Lejlighed til at undersøge en Hun, som var fanget uden for den svenske Kyst og som vejede 272 Pd., og i den fandt han en Rognmasse, hvis Vægt var noget over 32 Pd. og hvis Æggetal han udregnede til halvfjerde Million. Han mener, at Helleflynderen avler fra sidst i Februar til Udgan- gen af April, medens derimod Cunningham efter engelske Iagt- tagelser sætter Avletiden fra April lil Avgust, idet han dog indrøm- mer, at den kan strække sig udover begge disse Tidspunkter. For Resten kender man ligesaa lidt til Klækningens Vilkaar, som til Helleflynderens spæde Yngel.