Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

KREBSDYR OG BLØDDYR. For Tiden er Menneskets Opmærksomhed i en aldeles over- vejende Grad henvendt paa de højere Dyreklasser, naar det gælder om at søge dyrisk Føde. Pattedyr, Fugle og Fiske giver lettere Adgang til at faa tilstrækkelig Føde for enkelte Individer, end der- som Føden skal hentes fra hvirvelløse Dyr. Men det har ikke al Tid været saaledes. Mennesket har maattet kæmpe sig til dets nuværende Standpunkt gennem mange Vanskeligheder, og imellem disse var tidligst Tilfredsstillesen af Trangen til at faa Kød til Maaltidet. I den store Dyreverden fandt Mennesket ved sin Frem- komst mange Vilddyr, som i Kræfter var det overlegne, andre som i saa Henseende var dets jævnbyrdige Medskabninger og endelig en talrig Skare, der var det underlegne. Disse sidste kunde Menne- sket udnytte, saa snart han fik Øje paa dem og kom dem nær; der krævedes ikke stor Opfindsomhed for at faa dem i sin Magt. Derfor, saa længe Mennesket endnu var paa den oprindelige Ufuld- kommenheds Standpunkt, var det indskrænket til at suplere Plante- foderet med Smaadyr af forskellig Slags; det galdt kun om at have Øjnene med sig, og ethvert lille Dyr, som blev opdaget, blev straks grebet og slugt. Nutidens Mennesker ikke alene ringeagter, men væmmes endog ved den Slags Føde, som ligefrem oprører vor Finfølelse. Men Urmennesket var uden Fordomme og havde ingen Grund til at vrage. Intet Ædeligt var det imod, naar Nøden tvang. Den vedholdende Sult tvang Mennesket til at sluge alt det, Tilfældet, hans Forsørger, lagde paa hans Vej, og han var lykkelig, naar han kunde mætte sig. At Mennesket har kunnet bjærge Livet ved saa usle Hjælpekilder, derom overtydes vi ved at se hen til Folkefærd, som endnu er bievne paa et lavt Kulturtrin, saa godt som paa Grænsen af den oprindelige Naturtilstand, hvis Tradition derved er ført ned lige til vore Dage. Fra Jordens mest ukultiverede Egne omtaler Rejsende Stammer, hvis Omsorg for at skaffe Føde ind- skrænker sig til at opsøge den, heller end at skulle jage endog det usleste Bytte. Dette er saaledes Tilfældet med visse af Avstral- landets Stammer, som strejfer om i deres Verdensdels trøstesløse Egne, søgende efter tilfældig Føde, slugende hvad der tilbyder sig, Orme, Larver og Græshopper, graadige efter »Myreæg«, henrykte ved at finde et dødt Firben eller en halvdød Fisk, ja endog