Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

216 mikroskopiske Planter. Derfor er Vand, som er i livligt Røre et næsten ufravigeligt Vilkaar for dens Trivsel. For Resten vokser den meget hurtigt i de første to Aar, og den er madnyttig, naar den har disse to Aar bag sig. Endnu vokser den, men kun lidt i Sammenligning med tidligere, i de kommende fire Aar, da den skal have naaet Fuldvækst. I Middelhavet er den da 5—11 cm. lang og vejer med Vandet i Skallerne 35—45 gr. (Gobin). Ligesom af Østers har man en Mængde Afarter af Blaamusling og af talrige Kvaliteter. En Masse Blaamusling bruges til Bed ved Linefiskeriet. Blaamusling er yndet Folkeføde, dog ikke saa meget i Nord- evropa, som i England og Frankrig. Imidlertid er dens Nærings- værdi ikke synderlig stor; dens Vandindhold er nemlig 82,25 pCt., og af Kødmassen er kun de 12,46 pCt. Kvælstof. I gamle Dage kom Blaamuslingen ogsaa paa de fineste Borde, hvilket man véd deraf, at man endnu fra 1390 har en Opskrift for Tillavningen af denne Musling, der skyldes den engelske Konge Richard den 2dens Køkkenmester. Paa middelalderlig Maade stuvede man den Gang Blaamusling med Safran, netop som man for Resten endnu den Dag i Dag kan træffe Safran brugt ved Tillavninger af yndede Fiske- og Folkeretter i Syden, f. Eks. i Provencalernes nationale Fiskesuppe »Bouillabaisse«. Uheldigvis træffer det sig ikke saa sjældent, at der efter Nydelsen af Blaamusling opstaar farlige Mavetilfælde, som vol- der Døden. Undertiden er det, som om en hel Epidemi hersker imellem Blaamuslingerne og gør dem giftige. En lignende barsot viser sig ogsaa hos Østers, og netop i 1903 har en saadan voldet de engelske Østersavlere store Tab. Det synes, som om ikke alle Folk er lige følsomme over for »Muslingegiften«, saa at man deraf kan slutte sig til, hvorfor ikke alle Deltagere i et Maaltid Blaamusling bliver syge, dersom der da ikke kun har været en enkelt giftig Musling imellem de gode. Men naar samtidig flere Personer bliver alvorligt syge, maa nødvendig ogsaa mange, om ikke alle de nydte Muslinger have været syge. I Efteraaret 1885 blev i Wilhelmshaven flere Værftarbejderes Familier syge efter at de havde spist Muslinger, som|var tagne fra Bunden al en i Dok indbragt Pram. I alt 19 Personer blev syge, og af dem døde 3 Mænd, en Kvinde og et Barn. I et af Tilfældene døde den Syge allerede syv Kvarter efter, at Sygdommen havde vist sig hos ham. Man har længe søgt at udgranske Aarsagen til Muslingegiften, og man mener nu almindeligt, at den opstaar i selve Muslingen, men