Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

261 Jægerne har ikke megen Umag nødig for at drive »Peber- svendene« fra deres Landingsplads til Slagtepladserne i Nærheden af de to Smaabyer Saint Paul og Saint George eller andetsteds paa Øerne. Fremgangsmaaden er altid den samme og den kan ikke være fuldkomnere. Den er følgende: I Førstningen af enhver Sælsæson, d. v. s. i Maj—Juni lejrer større Flokke af forviste »Pe- bersvende« sig ikke meget langt fra Vandet. Naar man opsøger disse, maa Jægerne være varsomme og løbe hurtigt ind paa de let slumrende Sæler og imellem dem og Strandkanten, forinden Dyrene skræmmes og styrter sig i Søen. Paa denne Maade kan et Dusin Aleuter tidligt om Morgenen en eller anden Junidag jage Tusender af Sæler bort fra Vandet, »ligesom en Plov skræller eller vender et Grønsvær«. Saa snart de slumrende Sæler vækkes og ser Folk imellem sig og Havet, sætter de straks i Rend op over Land, og Fangerne har da let ved at følge Flokken i Flankerne og bag den og bringe den i Retning af Slagtepladsen nær ved Byen (Fig. 154). En Drift Sæler kan paa fast Græsbund, i koldt og fugtigt Vejrlig, sikkert føres en halv Fjerdingvej i en Timestid. Man kan ogsaa drive Sælerne hurtigere, nemlig en Fjerdingvej og længere i en Time, men da omkommer en Del af Dyrene paa Vejen, og man nøjes derfor med en langsommere Drivning. En gammel, fed og langsom Hansæl kan ikke følge de yngre Dyr, skønt den kan, naar den sætter i Løb, komme afsted lige saa hurtigt som en Mand; men Farten varer kun en Strækning al halvandet Hun- drede Alen, ti saa styrter den udmattet og aandeløs til Jorden. Naar Drivningen er i god Gang, kan tre—fire Mand paa en Gang føre lige saa mange Tusender af Sæler til Slagtepladsen. Af og til faar Driften dog Tid til at hvile og afkøle sig, fordi Heden ellers vil indvirke skadeligt paa Skindet. Under disse Hvil ophører den stærke Trængsel, og Sælen giver sig til at vifte sig med Bagbenene, mens den oprejste Forkrop stønner efter Anstrængelsen. Saa snart Viftningen og de stønnende Lyde ophører, driver Fangerne atter Flokken frem under Raab og Larm til Slagtepladsen. De altfor gamle Sæler, hvis Skind er uden Handelsværdi, lader man gærne sakke agterud eller lader dem flygte tilbage til Havet. Det er kun de 3—4 Aar gamle Sæler, som giver det fine Pelsværk. Det er imid- lertid ganske umuligt, at faa alle de jagede Sæler al den samme Alder uden ualmindelig Larm og Ulejlighed, og hertil er Aleuterne ikke meget villige; derfor er i en Drift kun et knebent Flertal 3—4