Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

262 Aar gamle, mens Resten kun er to Aar og nogle faa Stykker fem Aar. Aargamle Sæler ser man sjældent. Under Driften ad Vejen til Slagtepladserne flytter Sælerne sig paa omtrent samme Maade; hele Karavanen kommer frem ved en Slags krampeagtige og uregelrette Spring eller Hop med faa Minuters Mellemrum, under hvilke Sælerne trækker Vejret og ligesom prote- sterer mod at komme videre. Af og til bliver en Sæl træt i Bagkrop- pen, slæber sig med Forkroppen en kort Tid frem, falder saa aande- løs og mat om og kommer ikke i Timer, maaske i Dage og tit aldrig igen til Kræfter. Dersom Driften sker paa en rigtig tør Dag eller paa Dage, naar Varmegraden ikke stemmer med fugtig Taage, som kan holde Vejen vaad og kølig, vil mange af de svageste Sæler falde fra, og, dersom en saadan Efternøler ikke er bleven for varm, slaar Aleuteren den paa Skallen og trækker Skindet af den. Slige Tilfælde indtræffer altid og ved de længe varende Drifter vil om- trent 3—4 pCt. af Dyrene blive liggende paa Vejen. Det er ikke muligt for Tiden at afgøre, hvormange Pelssæler der aarlig dræbes; men i Slutningen af Ottierne i forrige Aarhundrede blev alene ved St. Paul omtrent 100 000 Stkr. dræbte og flaaede i Løbet af omtr. 42 Arbejdsdage. Sælerne drives op paa Sletten ved St. Paul, endog lige ind under Husenes Vinduer, og faar saa Ro til at udhvile og blive af- kølede. Drivningen begynder i Almindelighed Klokken halvto eller lo om Morgenen, da det er Daggry i disse Egne; ved Syvtiden har man saa Sælerne paa Slagtepladsen og ved Frokosttid er de til- strækkeligt afkølede, saa at Slagtningen kan ske. Alle Byens voksne og rørige Mandfolk deltager i Arbejdet. Dersom det er Regnvejr, er Slagterne iførte deres »Kamlaikas«, lavede af Søløvers og Pels sælers Tarme. Drabet udføres med Ege- eller Hickorytræ- køller, som er omtrent 5—6 Fod lange, tre Tommer tykke i Kølle- liovedet og i Haandfanget omtrent saa tykke som en Mands Haand- led. Enhver Aleut har desuden Slagtekniv og en Kniv til at flaa Huden fra Kroppen samt en Hvæssesten. Under Slagtningen er Folkene under deres valgte Formands eller Høvdings Ledelse, og paa hans Tegn begynder Dagsarbejdet med, at Folkene gaar ind i Driften og samler Hundrede eller halvandet Hundrede Dyr fra denne i en Klump, indtil de er indenfor Rækkevidde. Høvdingen udpeger saa de Dyr, som skal slaas ned, dem, som er for unge, og dem, som er for gamle. Derpaa raaber lian »slaa til« og øje- blikkelig falder Køllerne til Slag, og de brugelige Dyr er lige saa