Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

263 hurtigt dræbte. De Sæler, som Høvdingen skaaner og som tumler om imellem de dræbte Fæller, jages bort fra Pladsen og søger til Havs. De dræbte Sæler slæbes derpaa ved Baglufferne frem hver for sig paa Pladsen, saa at den ene ikke rører den anden, og Fangeren stikker nu i Hjærtet, for at Blodet kan flyde og den sidste Livsgnist slukkes hos de ved Kølleslaget døvede Dyr, som saa bliver liggende, indtil Varmen er gaaet af Kroppen. Ellers vilde inden Udløbet af en halv Time efter Kølleslaget, dersom Dagen er varmere og mere tør end almindelig, Haar og Uld løsnes. Derfor maa Tiden ikke gaa tabt, inden Sælerne bliver flaaede. Kun paa kølige Dage kan man give sig lidt god Tid. I Tværmaal tager det kun fire Minuter at flaa en Pelssæl; men der er Mænd, som er saa dygtige, at de kun bruger halvanden Minut til det Arbejde. Under Huden ligger omkring hele Kroppen et mere eller min- dre tykt Spæklag, blødt og oljet, som næsten helt skjuler Dyrets Kød. Spækket har i Modsætning til andre Sældyrs Spæk en grim Lugt. Af unge, ikke over tre Aar gamle Pelssæler, er Kødet spise- ligt, men kun naar det er helt frit for Spæk og udvandet i salt Vand. Huderne bringes efter Flaaningen til Salteriet, hvor de lægges lagvis i Dynger med Salt imellem hver Hud og den paafølgende. Saaledes ligger Huderne i to eller tre Uger; men de er saa færdige til at sammenrulles to og to med Haarsiderne udefter. Naar de saa er fast sammensnørede, er de færdige til at udskibes til St. Fran- cisco. Et saadant Knippe af to Skind vejer i Tværmaal 12—15 Pund. Alle Skindene sendes fra St. Francisco til London i Okse- hoveder, som rummer fra 20—40 Knipper. I Almindelighed tænker Folk, at Pelssælens Skind har samme Udseende paa det levende Dyr, som i Rigfolks Kappe og Kaabe. Men dette er en grov Fejltagelse; tværtimod er der ikke noget Dyrs Skind, som har et saa grimt Udseende som Pelssælens, mens det endnu sidder paa Dyret. Det bløde Haarlag, som gør Pels- frakken saa lækker og som kappes med Ædelstene om pragtelskende Damers Yndest, gæmmes aldeles under stive, graabrune Dækhaar og bringes først for Lyset efter en meget omstændelig Behandling; derfor og fordi der gaar tre Skind til en Dames Jaket og Boa, er Søløveskindet saa dyrt, at kun de Rige har Raad til at købe det, naar det er af allerfineste Kvalitet. Der er ikke mange Mennesker, som kan give indtil 500 Dollars for en Jaket eller Pelsfrakke. Det er intet Under, at saa dyrt et Handelsæmne allerede tidligt