Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

Forfatter: Arthur Feddersen

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN

Sted: KØBENHAVN

Sider: 394

UDK: 55146

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 436 Forrige Næste
388 Krogene til enhver Tid med færsk Agn, fordi der ikke altid var saadan at faa. Man maatte tage sin Tilflugt til at salte Lokke- maden. Men om man ogsaa udvander f. Eks. en salt Sild nok saa meget, har den ikke den Virkning, som en færsk Sild. Til det store Newfoundlands-Fiskeri udruster man derfor nu særlige Far- tøjer, som er udstyrede med Frysningsmaskiner, ved hvis Hjælp Sild og Blæksprut fryses. Der er næppe længer hverken paa New- Foundland eller i Ny-Skotland mange Fiskerlejer, hvor man ikke har Fryserier, som alene giver sig af med Agnfrysning. En helt anden Præparation af Fiskekød er Kogning af for- skellige smaa Sildeslags i Olje. De gaar under Fællesnavnet Sar- diner, og dette skyldes, at denne Fiskeindustri først alene indlod sig paa Kogning af Sardiner i Olje. Industrien har sit Udgangs- punkt fra Nantes, hvor den opstod omtrent 1834. Nu laver man Sardiner foruden i Frankrig, Spanien og Portugal, i Italien, Norge, Nordamerika og i flere andre Lande. Der er tre Midtpunkter for Sardinindustrien, nemlig ved Middelhavet, ved Atlanterhavskysten og i den amerikanske Stat Maine, og hvert af disse Omraader har sin ejendommelige Fremgangsmaade. Den gamle Iranske Sardinfabrikation har saa tit været skildret, at vi vil forbigaa den her og holde os til Foregangslandet paa den anden Side Atlanterhavet; ikke mindst fordi den amerikanske Sar- din-Industri har overført Sardinkogningen paa andre Fiske og særlig paa Smaasild. Omtrent ved Aaret 1875 begyndte man i Amerika at koge Sar- din (Fig. 219). Men først efter 1880 tog denne Virksomhed Fart, idet der paa een Gang oprettedes tretten Kogerier; i 1898 var der alene paa Kysten af Maine 60 Sardin-Canneries. Den Sild, man i Maine bruger til Sardin er fra 5—10 Tommer lang, og den fanges fra midt i April til midt i December. Saa snart Fisken naar Kogeriet, spredes den til Skærebordene, hvor Hoved og Indmad skilles fra Kroppen, som lægges i en Kasse paa Gulvet. Derpaa skylles Fisken, idet man lægger den i en Brile (Kætser) og dypper denne i Kar med stadigt rindende Vand. Efter Vaskningen lægges Fiskene i stærk Saltlage og bliver i denne fra et Kvarter til en hel Time, eftersom Fisken er fed, eller nyfanget eller eftersom Vejrliget er varmt eller koldt. I køligt Vejr er Fisken