Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring
Forfatter: Arthur Feddersen
År: 1903
Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN
Sted: KØBENHAVN
Sider: 394
UDK: 55146
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
390
kurve og dyppes i varm Olje af passende Kvalitet, hvori den op-
varmes til omtrent 200° F. Derved koges Fisken og al Fugt ud-
drives, der er bleven tilbage efter Tørringen. Der bruges i Regelen
Olje af Bomuldsplantens Frø; men Oljen maa stadigt omskiftes,
fordi Vand og andre Æmner fra Fisken blandes med den. Den
kogte Fisk sorteres nu efter Størrelsen og lægges i Daaser med
Senopsauce eller Edike med Kryderier. Efterhaanden har man i
Amerika forladt Nedlægning i Olivenolje og ombyttet denne med
Olje af Bomuldsplantens Frø eller med Nøddeolje. Olivenoljen er
nemlig meget dyr paa Grund af Tolden, og den er mindre holdbar.
Efter at Daasernes Laag er paaloddede, bliver Daaserne ligesom
ved anden Hermetik bragte i et Bad af kogende Vand, hvori de
holdes fra halvanden til to Timer. Krydrede Nedlægninger maa
ligge længere Tid i Badet end dem, som kun indeholder Olje.
Badets Varighed afkortes for Resten ved at koge i en eller anden
Saltopløsning eller under Damptryk i lukket Kar. Efter Badet
brugte man tidligere, at slikke Hul paa de endnu hede Daaser,
hvorved uddreves en Del Vand og Olje, saa at man, forinden
Hullet atter tilloddedes, maatte efterfylde med kogende Olje.
Der er overhovedet ingen almindeligere Fiskeslags eller intet
Fiskekød, som ikke for Tiden lægges i Daaser, efterkoges og i det
Hele er Maalet for Hermetik-Industrien. Dennes Omfang er efter-
haanden tiltaget saa stærkt, at næppe den tarveligste Urtekræmmer-
eller Høkerbod mangler Prøver fra den i een eller anden Retning.
Men det er ikke alene hele eller delvis hele Fiske, som daase-
lægges med Skind og Ben eller i tyndtskaarne Skiver. Fiskekød
frigøres for Benene, hakkes og røres* med forskellige Æmner, saa-
som med Mel, Mælk, Kryderier og koges eller steges, forinden det
efterkoges i Daaserne og gennem Handelen gaar til direkte Brug
paa Bord eller i Køkken. Den norske P'iskebollefabrikation er f.
Eks. bleven en stor Forretning. Haller ikke er man bleven staaende
ved Kødet alene; man laver Fiskesupper og Fiskekødsekstrakter
og sælger dem i tæt lukkede Flasker og Daaser, som selvfølgelig
ogsaa er bievne efterkogte.
Et ejendommeligt Produkt fra Fiskeindustrien er forskellige
Slags Fiskeæg, enten saltede eller tørrede, som under Fællesnavnet
Kaviar er yndet Spise i de fleste Jordstrøg. Man tænker i Al-
mindelighed paa Stør-Kaviar, naar Ordet nævnes; men mange
andre Fiskes Æg eller Rogn bruges til Kaviar, saasom Torskens,
Multens o. 11. a. Den bedste Kaviar er imidlertid den russiske.