Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring
Forfatter: Arthur Feddersen
År: 1903
Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN
Sted: KØBENHAVN
Sider: 394
UDK: 55146
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
391
Det meste af den Kaviarsort faar Russerne af »Hansen« (Husblas-
støren); i Tværmaal giver hver avlemoden Fisk 325 Pd. Den bed-
ste russiske Kaviar giver Ossetrens Rogn; derefter kommer Hausens,
Sterlettens og Ssewjrgua’ens. Kaviaren er finest om Vinteren. Den
nyfangede Fisk opskæres, og dens lyse, røggraa Rogn lægges paa
en Sigte, gennem hvis Maskeaabninger de enkelte Æg falder igen-
nem ved Tryk paa Rognmassen, mens Huder og Fedt tilbageholdes
paa Sigtedugen. Denne Sigtning kræver megen Øvelse. Saltningen
overlades ligeledes kun til kyndige Saltere. Den kornede Kaviars
Værdi stiger, alt som den er lys, mildt saltet og storkornet. Der-
som Rognen, som skal laves til Kaviar, er frossen, brydes den i
mindre Brokker, som lægges i et Trætrug og her ved Hjælp af et
Slags Træstøder søndres i enkelte Korn. Saa snart denne de en-
kelte Rognkorns Frigørelse er gennemført, drages en lang, bredbladet
Kniv gennem Rognkornene saaledes, at Knivens Eg møder Rogn-
kornene; hvorved efterhaanden samtlige Trævler klæber sig til
Kniven og kan fjærnes. Her bruges altsaa ingen Sigtning; den
rensede Rogn kan straks saltes, og den er da brugelig efter henad et
Døgns Udløb. En simplere Vare er den saakaldte Pressekaviar,
som man fremstiller ved al overgyde Rognen med Saltlage og der-
efter først presser den i Smaasække og derpaa pakker (stamper) den
last i Tønder. Ruslands Aarsproduktion af Kaviar skønnes at naa
op til halvanden Miil. Pd., hvis Værdi mindst er fem Miil. Kroner;
en skøn Sum, men — en farlig Produktion for Størfiskeriets Op-
retholdelse. Nordamerika producerer aarlig omtrent 300 000 Pd.
Størkaviar, hvis Værdi er omtrent en Mili. Kroner.
Del ei nu ikke alene Fiskekødet eller Fiskene, som er Maalet
for Fremstillingen af Fødevarer. Adskillige andre Havdyr tilvirkes
ogsaa saaledes, at man ikke indskrænkes til udelukkende at brut*e
dem i iærsk liistand. Østers, Hummer, Krabbe, Reje, Musling af
forskellig Slags o. fl. a. »Havets Frugter« er lige saa almindelig
Handelsvare som Daasemad, som nogen Slags Fiskehermetiks Vare.
Men uden at gaa nogen anden Nation for nær, maa man give
Noidamerikaneren Æren lor at have overført Hermetiken paa Skal-
dyrene og gennemført den til den største Fuldkommenhed.
Baltimore er Hovedpladsen for Østerskogningen, og der kom
den allerede i Gang 1844, men selvfølgelig var der mange Vanske-