Købmandens Haandbog

95 Vare-Leksikon Al saa stor, at den hindrer Udfindelse af Styr- ken ved Hjælp af Alkoholometer [paa aim. Flasker: Løbe-Nr. 20, 1 Liter 1 Kr. 10 Øre; paa Fustager el. a.: Løbe-Nr. 21, 1 Liter af 50 pCt. Styrke eller derunder 45% Øre]. Alabast er en særlig i Italien forekommende fin- kornet og blød, marmorlignende Art Gibs (svovlsur Kalk). Den kan behandles med Kniv, paa Drejebænk og lignende Maade til Smaafigurer af smuk hvid Farve. En Efterligning laves af Gibs ved Støbning og Tilsætning af Stearin el. lign. Der findes ligeledes en saakaldt Kalkalabast (kulsur Kalk), der lader sig behandle paa lignen Maade som egentlig Alabast [Figurer, ser og deslige af tilskaaren Alabast: Nr. 51, 1 kg 70 Øre; støbte Figurer af Løbe-Nr. 88, 1 kg 12% Øre]. Albumin er et Æggehvidestof, der uddra Æggehvide og Blod: Ægalbumin og albumin. Det anvendes dels til medie Præparater (som Næringsstof) dels niken; i sidstnævnte Retning anvendes ren til Klaring af Vædsker, t. Eks. af Vin, til Fremstilling af Albuminpapir (foto- grafisk Papir), i Tøjtrykkerierne [Albumin: Løbe-Nr. 299, toldfri; Albuminpapir: Løbe- Nr. 214, 1 kg 30 Øre]. Ale er en engelsk Ølsort, fremstillet af over- gæret lys Malt med Tilsætning af Sukker og megen Humle. Den saakaldte Pale Ale, der indføres hertil fra England, er et meget kraftigt 01, ca. 6 pCt. Alkohol [paa Flasker: Løbe-Nr. 16, 1 kg 33 Øre, paa Fustage: Løbe-Nr. 17, 1 kg 27 Øre]. Alkohol. Medens man i Kemien har mange »Alko- holer«, betegner man i daglig Tale herved kun en enkelt af disse, nemlig den saakaldte Ætylalkohol, der dannes ved Gæring af forskellige Sukkerarter og Destillation af den gærede Mæsk. Vinaand, Spiritus, Sprit, Brændevin er Benævnelser for samme Vare. Pil Fremstillingen af Alkohol benyttes en- ten stivelseholdige eller celluloseholdige eller sukkerholdige eller endog alkoholhol- dige Raastoffer; i sidste Fald bestaar Fabri- kationen kun i at afdestillere den i disse Stoffer (t. Eks Vin) indeholdte Alkohol. El- lers bestaar Fabrikationen i at omdanne de stivelse- eller celluloseholdige Raastoffer (t. Eks. Korn, Majs, Kartofler resp. Savsmuld o. desl.) til en Sukkerart (Maltose resp. Gly- kose) og omdanne disse Sukkerarter eller de paa Forhaand sukkerholdige Raastoffer (t. Eks. Sukkerroer og Kolonialmelasse, Kir- sebær, Blommer) til en alkoholholdig Væd- ske, hvilket sker ved en Gæring, samt ende- lig i at udvinde denne Alkohol, hvilket sker >£(1 Hjælp af særegne Destillationsappara- '*teX, Ved Gæringen spaltes Sukkeret i Alko- 5 Kulsyre, men der dannes tillige lidt rin og Fuselolie. Den raa Spiritus be- |da hyppigt denne Fusel i Spiritus- bierne (»rektificeret Sprit«). Den re- Pprit indeholder ca, 96 pCt. Alkohol. I er Vand. Naar man skal betegne 'olens Styrke, opgiver man den enten ifangsprocent (Volumenprocent) eller i Vægtprocent Styrken optages ved Hjælp af et Alkoholometer, et hult Glasinstrument, der vil synke des dybere ned i en Alkohol- blanding, jo mere Alkohol den indeholder,, idet Alkohol er lettere end Vand; Alkoholo- røv«s Reéfbj Aiw metret har da foroven en Skala, der viser Gradestyrken ud for det Punkt, til hvilket Apparatet er sunket. Da Varmen udvider alle Legemer, vil Alkoholblandingen ved højere Temperatur indtage et større Rum- fang d. v. s. faa en mindre Vægtfylde; det er derfor nødvendigt at anbringe den nævnte Skala ved en bestemt Temperatur (Normaltemperatur), t. Eks. ved 15% Grader Celsius. Man maa da ved Vædskens Gra- dering tillige optage dens Temperatur, hvil- ket sker ved et i Alkoholometret anbragt Termometer, og benytte en forud udregnet label til at udfinde den virkelige Styrke, der svarer til den ved den fundne Tempera- tur aflæste tilsyneladende Styrke. — Fabri- kationen af indenlansk Spiritus er beskat- tet med 60 Øre pr. Liter af 100 pCt. Styrke. Afgiften godtgøres ved Udførsel eller Dena- turering efter derom nærmere fastsatte Reg- ler [almindelig Brændevin, Akvavit samt raa