Købmandens Haandbog

År: 1915

Forlag: Milo'ske Boghandels Forlag

Sted: Odense

Sider: 671

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 732 Forrige Næste
Bl Vare-Leksikon 110 benytter Tjærefarvestoffer, Anilinfarver, i Fortynding. I begge Tilfælde tilsættes der Gummi el, lign, for at give Blækket en pas- sende Konsistens; der tilsættes ligeledes gærne et Konserveringsmiddel, t, Eks. lidt Karbolsyre. Blaat Blæk kan fremstilles ved at opløse Berlinerblaat i Oxalsyre, rødt Blæk ved at opløse Karmin i fortyndet Sal- miakspiritus. Blækpulver forekommer ligeledes; det er en Pulverblanding af de til Blæk anvendte Stoffer og kræver blot Tilsætning af Vand [Blæk og Blækpulver: Løbe-Nr, 9, 1 kg 10 Øre], Blærer- Rensede og tørrede Urinblærer af vore Husdyr har Anvendelse, bl. a. til Opbeva- ring af Svinefedt, tidligere ogsaa alminde- lig til Overbinding af Syltekrukker, til To- bakspunge m. m. Som bekendt anvendes Størens Svømmeblære i tørret Stand, ægte Husblas. Andre Fiskeblærer anvendes til Limkogning [raa og tørrede: Løbe-Nr. 28, toldfri]. Bogguld og Bogmetal er en almindelig anvendt Betegnelse for Bladguld og Bladmetal, Me- talplader udhamrede til yderst tynde Blade til Benyttelse ved Forgyldning og lign. [Løbe-Nr. 196, 1 kg 70 Øre]. Bogheadkul er et skotsk Kul, der er særlig egnet til Fremstilling af Belysningsgas; det er tem- melig blødt og bestaar i Virkeligheden ikke af egentligt Kul men af bituminøs Skifer [Løbe-Nr. 102, toldfrit]. Boghvede er en ogsaa her i Landet dyrket Plante, der anvendes dels som Grøntfoder dels til Fremstilling af Boghvedegryn. Frugten er trekantet (minder derved om »Bog«, Bøge- olden) og indeholder en meget stivelsehol- dig Kærne, der er velegnet til Grød, ikke til Brød. Skallerne anvendes som Paknings- materiale [uformalet eller formalet: Løbe- Nr. 95, toldfri]. Bogtrykfarve eller »Bogtrykkersværte« bestaar som Re- gel af en stærkt indkogt Linolie med Til- sætning af Farvestof, der for den sorte Sværtes Vedkommende gærne er Kønrøg, for andre Farvers Vedkommende oftest Tjære- farver. Til Avistryk eller lignende anven- des dog en simplere Vare, idet Linolien del- vis erstattes af billigere Stoffer som Tjære- olier og lign, [sort: Løbe-Nr. 36, 1 kg 8 Øre; al anden: Løbe-Nr. 35, 1 kg 20 Øre], Bolus er en jærnholdig Lerart, der forekommer i forskellige Farver. Den hvide Bolus an- vendes til Polering, som Undergrund paa forgyldte Trælister, til Kridtpiber m. m. Den røde Bolus anvendes tillige som Farve- vare, den gule Bolus ligeledes. »Terra di Siena« er Bolus. Nogle af disse Jordarter er direkte anvendelige som Farver, andre først efter en Brænding, somme skifter der- ved Farve (»Polerrødt« er giødet gul Bolus) [naar den er Farvevare: Løbe-Nr. 37, 1 kg 3 Øre; ellers: Løbe-Nr. 80, toldfri]. Bomolie er Betegnelse for den simplere Oliven- olie, medens den fine Spiseolie kaldes Sa- latolie eller Provenceolie; den anvendes som Lainpeolie eller Maskinolie [Løbe-Nr, 203, 1 kg 5 Øre]. Bomuld. Af de til Fremstilling af Manufakturvarer anvendte vegetabilske Spindestoffer hører Bomuld til de vigtigste. Bomuldsplanten, der iøvrigt findes i talrige Arter, er en fler- aarig Urt eller Busk med haandlappede Blade og store gule eller røde Blomster i Bladenes Hjørner. Frugten er en valnødstor Kapsel, der springer op ved Modningen som 3—5 Klapper, der indeholder hver fra 5 til 10 Frø, der er bedækkede med fine Haar. Disse udvikler sig til de 1—5 cm lange Frø- haar, der kaldes Bomuld. De afplukkede Kapsler tørres i Solen, Haarene skilles fra Frøene ved Hjælp af Egrenérmaskiner, ren- ses og pakkes i Baller (gærne omkring 200 kg i hver), idet disse sammenpresses med Jærnbaand. Der findes talrige Sorter Bom- uld; de benævnes efter Produktionsstedet, Medens Bomuld som Regel er hvid, gives der dog Arter (bl. a. visse ægyptiske), der